Et legat er en sum penge, der uddeles som en gave til et bestemt formål eller en bestemt gruppe, og som du ikke skal betale tilbage. Pengene kommer typisk fra en fond, altså den juridiske enhed der ejer og forvalter formuen. I daglig tale er legatet beløbet, fonden er afsenderen, en pulje er en afgrænset sum til en ansøgningsrunde, og tilskud er oftest offentlige midler.
Et legat er penge, der bliver givet væk til et formål, som giveren har bestemt på forhånd. Du skal ikke betale beløbet tilbage og ikke levere en ydelse til gengæld, men du skal som regel bruge pengene til netop det, du har søgt til, og nogle gange dokumentere det bagefter.
Ordet stammer fra den måde, mange legater er opstået på: en person har i sit testamente bestemt, at en del af formuen skal uddeles til bestemte formål. Derfor er mange danske legater snævert afgrænsede, og derfor møder man kriterier, der kan virke besynderlige i dag, for eksempel et bestemt efternavn, fag eller en bestemt by.
En fond er en selvstændig juridisk enhed. Den ejer sin egen formue, har ingen ejere i almindelig forstand og ledes af en bestyrelse. Formuen er uigenkaldeligt udskilt, så stifteren ikke bare kan tage pengene tilbage.
Fondens formål står i dens fundats eller vedtægt, og det dokument afgør, hvad fonden må uddele til. Bestyrelsen kan ikke frit vælge at støtte noget andet, selvom det er et godt formål. Det er den vigtigste enkeltoplysning for dig som ansøger.
Man skelner blandt andet mellem ikke erhvervsdrivende fonde, der uddeler til almene formål, og erhvervsdrivende fonde, der ejer virksomhed og ofte uddeler en del af overskuddet. Begge typer kan have uddelinger, du kan søge.
Den enkleste måde at holde dem fra hinanden på er, at fonden er afsenderen, og legatet er beløbet. Du søger en fond, og får du noget, modtager du et legat eller en bevilling.
I daglig tale bliver ordene brugt i flæng. Mange uddelere hedder selv noget med legat i navnet, selvom de juridisk er en fond, og en del fonde uddeler fra flere adskilte legater med hver sit formål.
For en ansøger betyder forskellen mest ét: find altid ud af, hvem der bestemmer, og hvilket formål der gælder. Det står i fundatsen eller i retningslinjerne for det enkelte legat.
En pulje er en afgrænset sum penge, der er sat til side til et bestemt tema i en bestemt periode. Puljer findes både hos private fonde og hos det offentlige, men ordet bruges oftest om midler fra en kommune, en styrelse eller EU.
Puljer har typisk faste ansøgningsrunder med en frist, et skema, offentligt beskrevne kriterier og krav om regnskab eller afrapportering. Nogle kræver, at du selv eller andre bidrager med en del af finansieringen.
En pulje kan lukke igen, når pengene er brugt, eller når temaet skifter. Derfor er det værd at holde øje med, hvornår en runde åbner.
Tilskud bruges bredt om penge, man får til en aktivitet, og oftest om offentlig støtte. Nogle tilskud er reguleret i lovgivningen, og opfylder du betingelserne, har du ret til dem.
Det er den vigtigste forskel fra et legat: en fond vurderer frit inden for sit formål og kan sige nej uden begrundelse, mens en offentlig myndighed er bundet af regler og som regel skal begrunde sin afgørelse. Til gengæld følger der ofte flere krav med et tilskud.
Det kommer an på legatet og på modtageren. Nogle legater er skattefrie helt eller delvist, andre er skattepligtige, og behandlingen kan afhænge af, om beløbet gives til uddannelse, til et bestemt arbejde, som hædersgave eller til en person i en vanskelig situation.
Fonden oplyser ofte i bevillingsbrevet, hvordan den betragter beløbet, og mange fonde indberetter uddelinger. Det fritager dig ikke for selv at tjekke din situation. Der findes ingen tommelfingerregel, der holder i alle tilfælde, så søg oplysning hos Skattestyrelsen, før du disponerer over pengene.
De fire ord findes forskellige steder, og det er derfor forskellen betaler sig. Legater ligger typisk på fondenes egne sider eller hos de advokatkontorer, der administrerer dem. Puljer ligger hos kommuner og styrelser. Tilskud står ofte i en vejledning fra en myndighed.
Søger du kun på ét af ordene, ser du kun en del af mulighederne. Søg både på formålet og på din egen situation, for eksempel legat til efterskole og pulje til frivilligt socialt arbejde.
Fondsradar samler danske fonde, legater og puljer med formål, krav og frister ét sted, så du kan søge på tværs af de fire ord i stedet for at lede hvert sted for sig.
Tag det gratis fondstjek på 2 minutter og se alle dine matches, uden oprettelse, ingen betaling.
Tag det gratis fondstjek →Ordene bruges næsten synonymt om penge til uddannelse eller forskning. Et stipendium er typisk knyttet til en studie eller forskningsstilling og udbetales løbende, mens et legat oftere er en engangsuddeling. Det afgørende er betingelserne hos uddeleren.
Nej, et legat er en gave og ikke et lån. Til gengæld skal pengene som regel bruges til det formål, du har søgt til, og nogle fonde beder om dokumentation bagefter. Bruges de til noget helt andet, kan en fond kræve dem tilbage.
Både privatpersoner, foreninger, institutioner og i nogle tilfælde virksomheder, alt efter fondens formål. Mange legater er afgrænset til en bestemt gruppe, for eksempel studerende på et bestemt fag eller personer fra et bestemt sted.
En fundats er en fonds grundlæggende dokument, svarende til vedtægter. Den fastlægger formålet, hvem der kan modtage uddelinger, og hvordan bestyrelsen sammensættes. Den er afgørende for ansøgere, fordi bestyrelsen ikke må uddele uden for formålet.
Nej. Nogle fonde har et snævert formål, der kun omfatter en bestemt familie, faggruppe eller institution, og andre er erhvervsdrivende fonde, hvis hovedopgave er at eje virksomhed. Det har betydning for, hvad de må uddele til.
Det er et legat til personer i en økonomisk vanskelig situation, ofte inden for en afgrænset gruppe som en bestemt faggruppe eller et bestemt område. Ansøgningen kræver typisk dokumentation for din økonomi og din situation.
Start med de fonde, hvis formål ligger tæt på din situation, og se på deres egne sider. Tjek desuden din kommune, din uddannelsesinstitution og din fagforening. Mange mindre legater er kun beskrevet ét sted og har færre ansøgere.
Senest opdateret 2026-08-11. Fondsradar er en informationstjeneste, ikke en rådgiver: tjek altid krav og frister hos den enkelte fond, før du sender din ansøgning.