Julehjælp til enlige forsørgere

Størstedelen af den julehjælp, der uddeles i Danmark, går til børnefamilier, og enlige forsørgere er den type husstand, flest uddelere nævner direkte i deres kriterier. Det skyldes ikke en vurdering af mennesker, men en simpel økonomisk kendsgerning: én indkomst skal dække de samme faste udgifter, som to indkomster ellers deler, og december lægger ekstra udgifter oveni.

Det gode ved det er, at du er inden for målgruppen hos mange uddelere. Det mindre gode er, at rigtig mange andre også er det. Der er langt flere ansøgere end pladser, og derfor er hverken et afslag eller et tilsagn et udtryk for, hvor stort et behov du har. Det er en fordeling af en pulje, der er mindre end behovet.

Ud over de sædvanlige oplysninger om indkomst og faste udgifter beder mange uddelere enlige forsørgere om at vise, at de faktisk er enlige med børnene. Det er sjældent tænkt som mistillid. Uddeleren skal kunne stå på mål for fordelingen, og den slags er nemmest at dokumentere med papirer, du allerede har.

I praksis kan det for eksempel være meddelelsen om ordinært og ekstra børnetilskud, som netop udbetales til enlige forsørgere, en bopælsattest eller udskrift fra folkeregisteret, eller din årsopgørelse sammenholdt med huslejeopgørelsen. Kravene er forskellige fra sted til sted, så læs, hvad den enkelte uddeler beder om, før du sender.

Næsten alle ansøgninger har et felt, hvor du med dine egne ord skal beskrive, hvorfor du søger. Det skal ikke være en gribende historie. Den, der læser den, sidder med mange ansøgninger og leder efter det konkrete: hvor mange bor der i husstanden, hvad er der tilbage, når de faste udgifter er betalt, og hvad ville hjælpen gå til.

Skriv derfor kort, roligt og præcist. Fem til ti linjer er nok de fleste steder. Undgå at skrive noget, du ikke kan dokumentere, hvis du bliver spurgt, og undgå at gøre situationen værre, end den er. Nøgterne tal virker stærkere end store ord.

De landsdækkende hjælpeorganisationer er de nemmeste at finde, og derfor er de også dem, flest søger. Det betyder ikke, at du skal lade være, men at du ikke skal stoppe der. De lokale uddelere, altså menighedsplejen i dit sogn, lokale foreninger, en lokal loge eller en lokalafdeling af en større organisation, har ofte et mindre ansøgerfelt, netop fordi de er svære at få øje på.

Regn med at bruge en aften på at finde de lokale muligheder i dit område. Spørg gerne bredt, mens du er i gang: skolen, dagtilbuddet, sundhedsplejersken, en boligsocial medarbejder eller det lokale frivilligcenter kender som regel til lokale ordninger, der ikke bliver annonceret. Du kan også sætte Fondsradar til at give besked, når årets ansøgningsvinduer åbner, så du ikke skal holde øje selv.

Bor børnene lige meget hos begge forældre, eller er de tilmeldt på den anden adresse, kan det påvirke, hvad du kan dokumentere. Uddelerne har forskellig praksis, og nogle spørger ind til, hvem børnene er tilmeldt hos, mens andre ser på, hvem der har dem juleaften.

Den enkle regel er at skrive tingene, som de er, i stedet for at lade feltet stå tomt eller runde af. Beskriv kort, hvordan samværet er fordelt, og hvornår børnene er hos dig i juledagene. En ansøgning, hvor tallene og oplysningerne hænger sammen, er lettere at sige ja til end en, der efterlader spørgsmål.

Julehjælp løser en enkelt måned. Er økonomien presset resten af året, findes der andre steder at gå hen, og de har ikke julehjælpens korte sæson. Kommunen har ordninger til enkeltudgifter, og der findes fonde og legater, der uddeler året rundt til blandt andet briller, tandbehandling, medicin, konfirmation og børns fritidsaktiviteter.

Flere af de fonde, der uddeler julehjælp, uddeler også til andre formål på andre tidspunkter af året. Det kan derfor være værd at notere dem, du finder nu, og vende tilbage til dem i januar.