Sådan søger du julehjælp, trin for trin

En ansøgning bliver sjældent droppet, fordi man ikke vil sende den. Den bliver droppet, fordi et bilag mangler, sagen bliver udskudt, og fristen så er passeret. Derfor er første trin at samle papirerne i god tid, typisk i løbet af oktober.

Læg det hele i én mappe på telefonen eller computeren og navngiv filerne, så du kan finde dem igen. Uddelerne beder om lidt forskellige ting, men det er stort set de samme papirer, der går igen. Har du dem klar, tager hver ny ansøgning ti minutter i stedet for en time.

Julehjælp uddeles af landsdækkende hjælpeorganisationer, af lokale foreninger og menighedsplejer, af enkelte kommuner og af nogle private fonde. De landsdækkende er nemmest at finde, og derfor er der også flest ansøgere til dem. De lokale kræver lidt mere benarbejde, men ansøgerfeltet er typisk mindre.

Læs målgruppen, før du går i gang med skemaet. Nogle uddelere søger udelukkende børnefamilier, andre har krav om bopæl i en bestemt kommune eller et bestemt sogn, og enkelte retter sig mod en bestemt gruppe, for eksempel familier ramt af sygdom. Passer du ikke på beskrivelsen, så brug tiden på det næste sted i stedet.

Næsten alle ansøgninger har et felt, hvor du med egne ord skal beskrive, hvorfor du søger. Den, der læser, sidder med mange ansøgninger og leder efter det konkrete: hvem bor der i husstanden, hvordan ser økonomien ud, når de faste udgifter er betalt, og hvad ville hjælpen gå til.

Fem til ti linjer er nok de fleste steder. Skriv roligt og nøgternt, brug tal frem for store ord, og skriv ikke noget, du ikke kan dokumentere, hvis du bliver spurgt. Du kan skrive teksten én gang og tilpasse den til hvert sted.

Ansøgningsvinduet ligger typisk i november og lukker som regel før midten af december. Men fristen er ikke hele sandheden: mange uddelere lukker, når puljen er tom. En ansøgning sendt i den første uge af vinduet står derfor reelt bedre end en sendt i den sidste.

Send flere steder. Der er flere ansøgere end pladser, og de fleste uddelere har ikke noget imod, at du også har søgt andre steder. Nogle spørger direkte, og så svarer du ærligt. Lav en enkel liste med hvem du har søgt hos, hvornår, og hvad de eventuelt har svaret. Du kan også sætte Fondsradar til at give besked, når frister nærmer sig, så du ikke skal holde øje selv.

Svartiden er som regel kort, fordi hjælpen skal nå frem inden juleaften. Vær opmærksom på, at en del uddelere kun kontakter de ansøgere, der får hjælp. Hører du ikke noget, er det derfor ikke sikkert, at ansøgningen er blevet væk.

Hold øje med både mail, spamfilter, sms og e-Boks, og tag telefonen, hvis der ringes fra et ukendt nummer i den periode. Får du tilsagn, så læs nøje, hvordan hjælpen skal hentes eller modtages, og hvornår. Gavekort har ofte en sidste dato, og et gavekort, der ikke bliver hentet, går som regel videre til en anden.

Et afslag på julehjælp kan ikke ankes, fordi der er tale om en privat uddeling og ikke om en ret. Det er heller ikke nødvendigvis en vurdering af dit behov. De fleste uddelere modtager langt flere ansøgninger, end de har hjælp til.

Det, der kan lade sig gøre, er at søge videre, mens vinduet stadig er åbent, og at gå ad de andre veje. Kommunen har ordninger til enkeltudgifter, som ikke hedder julehjælp. Er du bagud med en regning, kan en afdragsordning ofte aftales, hvis du kontakter kreditor i god tid. Og en del fonde og legater uddeler hele året til for eksempel medicin, tandbehandling og børns fritidsaktiviteter.

Er de fleste frister passeret, er der stadig noget at gøre. Lokale uddelere har ofte et senere og mere uformelt vindue end de landsdækkende, og nogle steder er der stadig gavekort tilbage tæt på jul. Ring i stedet for at skrive. Et opkald til kirkekontoret, frivilligcentret eller en lokal forening giver et hurtigt svar på, om der er noget tilbage i år.

Er der ikke, så notér datoerne til næste år, mens du husker dem, og saml papirerne, mens de er fundet frem. Næste sæson tager så en aften i oktober i stedet for en presset uge i december.