Søg fonde til foreninger og institutioner

Foreninger, klubber, selvejende institutioner og skoler er den ansøgertype, flest fonde uddeler til. Til gengæld er kravene til dokumentation større end for enkeltpersoner, fordi fonden skal kunne se, hvem der står bag, og hvem der hæfter for pengene.

Det, der søges til, er som regel afgrænsede aktiviteter eller anskaffelser frem for almindelig drift. Mange fonde skriver direkte, at de ikke dækker husleje, faste lønninger eller løbende udgifter. Nogle kommunale puljer og enkelte fonde gør undtagelser, for eksempel til frivilligt socialt arbejde, men det varierer, så det er den enkelte uddelers egne kriterier, der gælder.

Der er en fast kerne af dokumenter, som går igen hos næsten alle fonde og puljer, der uddeler til foreninger og institutioner. Saml dem i én mappe, som hele bestyrelsen kan tilgå, så den næste ansøgning ikke starter forfra. Er regnskabet ikke godkendt endnu, eller er vedtægterne forældede, er det den opgave, I skal løse først.

Vær opmærksom på, at pengene som regel skal kunne udbetales til en konto i foreningens eller institutionens eget navn, og at de tegningsberettigede skal fremgå af vedtægterne eller referatet. Det er en detalje, som ofte forsinker en udbetaling, efter at bevillingen er givet.

Ansøgningen skrives sjældent bedst af en hel bestyrelse, men den bør besluttes af den. En kort beslutning i referatet om, at foreningen søger til et bestemt formål og et bestemt beløb, gør det både lettere at dokumentere over for fonden og lettere internt, hvis der skal bruges egne midler til en del af udgiften.

Fordel arbejdet, så én person skriver og en anden læser igennem, og aftal hvem der er kontaktperson over for fonden. En bevilling følges tit af vilkår om regnskab eller afrapportering, og de forpligtelser hører til foreningen, ikke til den enkelte frivillige, som tilfældigvis skrev ansøgningen.

Fonden uddeler efter sine vedtægter, og foreningen har sine egne. Ansøgningen bliver stærk, når de to formål mødes i noget konkret. Beskriv derfor ikke bare, hvad I vil købe eller lave, men hvad det gør for jeres medlemmer eller brugere, og hvor mange det når.

Forankring er det spørgsmål, mange ansøgninger svarer dårligst på: hvad sker der, når pengene er brugt. Fonde vil gerne vide, at aktiviteten fortsætter, at udstyret bliver vedligeholdt, eller at de nye medlemmer bliver hængende. Et par sætninger om drift, ansvar og fremtidig økonomi gør en mærkbar forskel.

Fondsradar kan matche foreningens formål og projekt mod de fonde og puljer, vi har registreret, vise de aktuelle frister og skrive et udkast til ansøgningen, som I selv retter til.

Budgettet skal kunne læses af en, der ikke kender foreningen. Skriv posterne med enhedspris og antal, lad summen gå op, og vis tydeligt, hvad foreningen selv bidrager med, hvad der er søgt andre steder, og hvad der mangler. Søg gerne den enkelte fond om en afgrænset del af budgettet frem for hele beløbet.

Mange fonde ser positivt på egenfinansiering, fordi det viser, at foreningen selv har en interesse i projektet. Egenfinansiering behøver ikke kun at være kontanter: opsparing, materialer, lokaler og frivilligt arbejde kan tælle med, hvis fonden tillader det. Om frivillige timer må værdisættes, og til hvilken sats, afgør den enkelte fond, så tjek det på deres side i stedet for at regne med et tal.

Tjek berettigelsen, før nogen skriver en linje. Uddeler fonden til foreninger, og til jeres slags forening? Er I inden for deres geografiske område? Støtter de den udgiftstype, I søger til? Står der noget under, hvad de ikke støtter, som rammer jer? Fem minutters læsning her sparer typisk timers arbejde senere.

Søg derefter flere steder, og hold en fælles oversigt, som bestyrelsen kan se. Det er den eneste måde at undgå, at to medlemmer søger den samme fond, eller at en frist bliver overset. Afslag er normale, også for velskrevne ansøgninger, og ingen kan love et ja, uanset hvor grundigt arbejdet er gjort.