Forside / Guides / Budget til en fondsansøgning

Budget til en fondsansøgning

Et budget til en fondsansøgning viser hvad projektet koster i alt, hvordan udgifterne fordeler sig på poster, hvad du selv og andre bidrager med, og hvor meget du søger hos netop denne fond. Udgifter og finansiering skal gå op, tallene skal kunne genkendes i projektbeskrivelsen, og hver eneste post skal kunne forklares.

Hvad fonden læser efter i et budget

Budgettet er det sted, hvor en bestyrelse hurtigst kan se, om projektet er gennemtænkt. Teksten kan altid gøres flot. Tallene afslører, om nogen har regnet på det.

Læseren stiller i praksis tre spørgsmål: koster det, hvad man ville forvente, kommer pengene kun fra os, og hvad sker der, hvis vi giver mindre end det ansøgte.

Posterne et fondsbudget typisk indeholder

Der findes ikke ét officielt budgetskema for fondsansøgninger, og mange fonde har deres eget. Posterne herunder går alligevel igen i de fleste projektbudgetter.

Grupper dem, så der er fem til femten linjer i alt, og skriv en kort forklaring ved hver post, for eksempel råvarer, 30 gange, 18 deltagere.

  • Løn eller honorar: undervisere, oplægsholdere, projektledelse, håndværkere.
  • Materialer og forbrugsvarer til selve aktiviteten.
  • Udstyr og anskaffelser: det I køber og beholder bagefter.
  • Leje af lokaler, udstyr eller transportmidler.
  • Transport og ophold: kørsel, billetter, overnatning.
  • Formidling: tryk, skilte, hjemmeside, annoncering, fotos.
  • Forsikring, licenser, gebyrer og myndighedsomkostninger.
  • Evaluering og afrapportering, hvis fonden kræver en rapport.
  • Uforudsete udgifter: en mindre procentdel af totalen. Nogle fonde accepterer posten, andre ikke.
  • Administration eller overhead: mange fonde dækker det ikke, og nogle sætter en grænse.

Egenfinansiering og medfinansiering fra andre

Et budget har to halvdele: hvad projektet koster, og hvor pengene kommer fra. Mange husker kun den første. Finansieringssiden viser, at andre også tror på projektet.

Egenfinansiering er det, I selv lægger i: kontanter fra kassen, egne lokaler, medlemsbidrag, entré eller et sponsorat. Frivilligt arbejde tæller nogle steder med som en beregnet værdi, andre steder ikke.

Medfinansiering er penge fra andre end jer selv og den fond, I søger nu. Skriv altid status ved hvert beløb, så læseren kan se, hvad der er sikkert.

  • Bevilget: beløbet er tilsagt skriftligt. Skriv fra hvem og hvornår.
  • Ansøgt: ansøgningen er sendt. Skriv til hvem, og hvornår du venter svar.
  • Planlagt: du har tænkt dig at søge, men har ikke gjort det endnu.
  • Egenfinansiering: kontanter, timer, materialer eller lokaler I selv bidrager med.
  • Ansøgt hos denne fond: det beløb ansøgningen handler om, som sin egen linje.

Derfor ser et budget der lige præcis går i nul mistænkeligt ud

Et budget skal balancere, sådan at udgifter og finansiering er lige store. Det er ikke problemet. Problemet opstår, når det ansøgte beløb er nøjagtigt lig med totalen, alle tal er runde, og der ikke står en krone fra nogen anden kilde.

Så ligner budgettet noget, der er regnet baglæns fra det beløb, ansøgeren troede fonden ville give, i stedet for forfra ud fra hvad tingene koster. Samtidig er fonden den eneste, der løber en risiko, og en delvis bevilling vil vælte projektet.

Løsningen er ikke at opfinde finansiering, men at vise den, der findes, og lade tallene stamme fra virkeligheden. Et budget hvor der står 47.300 kroner, fordi det er summen af tre konkrete poster, er mere troværdigt end 50.000 kroner uden forklaring.

  • Vis mindst én anden kilde, også selvom beløbet er lille.
  • Brug tal fra tilbud, prislister eller tidligere regnskaber, og skriv hvor de kommer fra.
  • Skriv hvad I gør ved en delvis bevilling, for eksempel 20 uger i stedet for 30.
  • Undgå en stor post der bare hedder diverse. Den er ofte det første en bestyrelse spørger til.

Hvor meget skal du søge?

Beløbet skal passe til to ting: hvad projektet koster, og hvad fonden i praksis uddeler. Mange fonde oplyser en ramme eller offentliggør tidligere bevillinger. Er der ingen oplysninger, er det bedre at søge til en afgrænset del end at søge hele totalen.

Del gerne større projekter i etaper, der giver mening hver for sig. Så kan du søge flere fonde til hver sin del, og etape et kan gennemføres, selvom etape to ikke er finansieret endnu.

Moms, løn og de poster fonde ofte ikke dækker

Moms er den fejl, der oftest flytter et helt budget. Kan I afløfte momsen, er den ikke en udgift for jer, og budgettet skal være uden moms. Kan I ikke afløfte den, er momsen en reel udgift, og beløbene skal være med moms. Skriv altid tydeligt hvilken af delene der gælder.

Flere typer udgifter støttes sjældnere end andre. Det gælder ikke alle fonde, men tjek det, før du bygger budgettet op omkring dem. Er du i tvivl om, hvordan en bevilling behandles skattemæssigt hos modtageren, så søg oplysning hos Skattestyrelsen.

  • Løbende drift og faste udgifter uden for et afgrænset projekt.
  • Løn til allerede ansatte, som ikke arbejder på projektet.
  • Gæld, underskud og udgifter afholdt før ansøgningen.
  • Administration og overhead ud over en eventuel grænse.
  • Aktiviteter uden for fondens geografiske område eller formål.

Sådan holder du budgettet troværdigt

Gem de tilbud og prislister, du har regnet ud fra. Skal du forklare et tal eller senere aflægge regnskab for bevillingen, er det den dokumentation, der gør arbejdet nemt. Mange fonde kræver et regnskab bagefter, og det bliver enklest, hvis det bruger de samme poster som budgettet.

Har du flere ansøgninger i gang, er det værd at holde styr på, hvilke beløb du har søgt hvor, og hvornår du kan vente svar. Fondsradar viser fondenes krav og frister samlet, så du kan planlægge finansieringen.

  • Udgifter og finansiering går op, og totalen står tydeligt begge steder.
  • Alle tal går igen i projektbeskrivelsen.
  • Det ansøgte beløb står som sin egen linje.
  • Der er status ved hvert beløb fra andre kilder.
  • Det fremgår, om beløbene er med eller uden moms.
  • Budgettet er på én side og kan læses uden forklaring.

Find de fonde, der matcher netop dig

Tag det gratis fondstjek på 2 minutter og se alle dine matches, uden oprettelse, ingen betaling.

Tag det gratis fondstjek →

Ofte stillede spørgsmål

Skal budgettet være med eller uden moms?

Kan I afløfte momsen, skal budgettet være uden moms, da momsen ikke er en udgift for jer. Kan I ikke afløfte den, skal beløbene være med moms. Skriv altid hvilken af delene der gælder.

Må jeg regne frivilligt arbejde med som egenfinansiering?

Nogle fonde accepterer, at frivillige timer indgår som en beregnet værdi, andre ser kun på kontanter. Tjek retningslinjerne, og tager du timerne med, så skriv antal timer og timeprisen, du har brugt.

Hvad skriver jeg, hvis jeg har søgt andre fonde, men ikke fået svar?

Skriv beløbet med status ansøgt, hvem du har søgt, og hvornår du venter svar. Det er helt normalt at have flere ansøgninger i gang, og åbenhed er bedre end at overdrive.

Hvor detaljeret skal et fondsbudget være?

Fem til femten linjer er nok til de fleste projekter, med en kort forklaring ved hver post. Undgå både en enkelt totalsum og et regneark med hundrede linjer.

Kan jeg søge om at få dækket hele projektet?

Nogle steder kan man, men mange fonde forventer, at du selv eller andre bidrager, og nogle kræver det. Tjek retningslinjerne. Du står alligevel stærkere, hvis andre også har lagt noget i projektet.

Hvad gør jeg, hvis udgifterne ændrer sig efter en bevilling?

Kontakt fonden, før du bruger pengene anderledes end beskrevet. De fleste vil gerne oplyses om væsentlige ændringer, og en bevilling er givet til det formål, der stod i ansøgningen.

Læs videre

Senest opdateret 2026-08-11. Fondsradar er en informationstjeneste, ikke en rådgiver: tjek altid krav og frister hos den enkelte fond, før du sender din ansøgning.