Vil I søge fonde til forening, er det gode nyheder: der findes adskillige hundrede kommunale puljer, statslige ordninger og private fonde, der støtter foreningslivet i Danmark. Det kræver dog det rette forarbejde at finde dem – og at sende ansøgninger, der rent faktisk lykkes.
Denne guide giver jer et konkret overblik over de tre primære kildetyper og de praktiske trin, I bør tage, inden I sender første ansøgning.
Fondsradar overvåger løbende åbne frister og nye runder. Frister og beløbsgrænser ændrer sig; verificér altid direkte hos den pågældende fond eller pulje.
Tag det gratis fondstjek på 2 minutter og se alle dine matches — ingen oprettelse, ingen betaling.
Tag det gratis fondstjek →Den hurtigste vej til foreningsstøtte går ofte gennem kommunen. Servicelovens § 18 forpligter alle kommuner til at afsætte midler til frivilligt socialt arbejde. I Fondsradars database finder I bl.a. Paragraf 18 puljen til støtte for generelt frivilligt socialt arbejde, Den ordinære § 18 pulje og § 18-puljen til frivilligt socialt arbejde som kommunale eksempler.
Kravene varierer fra kommune til kommune, men typisk skal jeres forening arbejde med sociale formål og kunne dokumentere frivillig indsats. Søg jer frem til jeres kommunes sociale forvaltning – de fleste annoncerer åbne runder én til to gange om året.
Udover §18 har mange kommuner egne kultur- og idrætspuljer. Tjek kommunens hjemmeside under 'Foreninger og tilskud' eller ring direkte til forvaltningen.
På nationalt plan er der statslige puljer og organisationers fonde målrettet specifikke sektorer. Lokalforeningspuljen og Pulje til frivilligt socialt arbejde er eksempler fra Fondsradars database på nationale puljer, der støtter lokale foreninger. Projekter på de små øer retter sig mod aktiviteter i øsamfund, mens Udviklingsprojekter typisk kræver klart afgrænsede projekter med målbare resultater.
DGI foreningspulje og DIF og DGI foreningspulje henvender sig primært til idrætsforeninger og har en ansøgningsproces, der er gearet til foreningers størrelse og ressourcer. Er jeres forening tilknyttet DGI, er det et naturligt første stop.
Vær opmærksom på, at statslige puljer ofte kræver medfinansiering – typisk 25–50 % – og en formel ansøgningsskabelon med budget og evalueringsplan.
Private fonde giver langsigtet finansiering, men kræver præcist match. I Fondsradars database finder I bl.a. Velliv Foreningen, LB Foreningen f.m.b.a., A.P. Møller Fonden og FAMILIEN JUSTESENS FOND som eksempler på fonde, der støtter foreningsrelaterede formål. Tømmerhandler Vilhelm Bangs Fond og Bestles Fond – Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat er eksempler på fonde med mere specifikke geografiske eller faglige afgrænsninger.
Jyske Banks Almennyttige Fond (også skrevet Jyske Bank Almennyttige Fond) er et hyppigt søgt navn – en fond tilknyttet pengeinstituttet med fokus på almennyttige lokale formål. Tjek altid fondens egne vedtægter for geografiske og tematiske begrænsninger.
Der findes desuden mange niche-fonde med meget specifikke vedtægter – eksempelvis Dansk Amerikansk Klubs Jubilæumsfond af 1982, der er rettet mod et præcist defineret formål. Jo mere specialiseret en fond er, jo vigtigere er det at læse vedtægten grundigt, inden I investerer tid i en ansøgning.
Mange foreningsansøgninger afvises ikke fordi projektet er dårligt, men fordi ansøgningen ikke passer til fondens vedtægt.
Tre ting I altid bør gøre: Læs vedtægten – hvem støtter fonden egentlig, og med hvilke geografiske og tematiske begrænsninger? Sæt jer i fondsbestyrelsens sted – giver jeres projekt præcis det, de gerne vil fremme? Og sørg for, at budgettet hænger konkret sammen; for vage tal er et rødt flag.
Hold projektbeskrivelsen præcis: problem → løsning → målgruppe → budget → evaluering. Max 1–2 sider, når ikke andet er angivet. Søger I hos flere fonde til samme projekt, så vær åben om det – og sørg for, at beløbene summerer korrekt i budgettet.
Ja, mange legater er åbne for privatpersoner – men det er ikke de samme som dem, der støtter foreninger. Kommunale §18-puljer, Lokalforeningspuljen og de fleste private erhvervsfonde kræver, at ansøger er en registreret forening eller organisation. Privatpersoner bør i stedet søge legater målrettet private.
DGI og andre paraplyorganisationer har konsulenter, der hjælper foreninger i deres netværk med fundraising. Kommunernes frivilligcentre kan også vejlede gratis. Private fundraising-konsulenter findes, men tjek prisen op mod det forventede tilskud – det er sjældent rentabelt for ansøgninger under ca. 50.000 kr.
De fleste fonde har et ansøgningsskema på hjemmesiden. Forbered: hvad projektet er, hvem målgruppen er, hvad midlerne bruges til, og hvordan I evaluerer effekten. Vedlæg seneste regnskab og foreningens vedtægter. Mange fonde har faste ansøgningsrunder – send ikke henvendelse uden for dem.
LEGO Fonden støtter primært projekter inden for leg-baseret læring og børns udvikling – globalt og i Danmark. De henvender sig typisk til organisationer og institutioner med dokumenteret effekt, ikke til mindre lokale foreninger med almennyttige aktiviteter. Fondens aktuelle fokusområder og ansøgningskrav fremgår direkte af fondens hjemmeside.
DGI foreningspulje er en støtteordning fra DGI til idrætsforeninger, der ønsker at udvikle deres aktiviteter og tilbud. DIF og DGI driver desuden en fælles foreningspulje målrettet breddeidræt. Er jeres forening tilknyttet DGI, er det et naturligt første sted at søge – tilmeld jer DGI's nyhedsbrev for at følge med i åbne runder.
Ja, og det er ofte nødvendigt at samfinansiere større projekter. De fleste fonde accepterer samfinansiering, men vær åben om det i ansøgningen – og sørg for, at budgettet viser præcist, hvad hvert tilskud dækker. Skjult samfinansiering kan diskvalificere en ellers stærk ansøgning.
Jyske Banks Almennyttige Fond (også skrevet Jyske Bank Almennyttige Fond) er en fond tilknyttet Jyske Bank, der uddeler midler til almennyttige formål – primært i lokalsamfund. Aktuelle krav, geografiske begrænsninger og frister verificeres direkte hos fonden, da betingelserne ændrer sig løbende.