En enkeltydelse er økonomisk hjælp, du kan søge hos din egen kommune efter §81 og §82 i lov om aktiv socialpolitik, hvis du står med en rimeligt begrundet udgift, du ikke selv kan betale. Du søger direkte hos kommunens ydelses eller borgerservicecenter, ikke hos en fond, og kommunen laver altid en konkret vurdering af din økonomi og situation. Kan kommunen ikke hjælpe, findes der også legater og fonde, du kan søge som privatperson.
En enkeltydelse er en éngangsudbetaling, kommunen kan give til en konkret, uforudset udgift. Hjemlen er §81 i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), som giver kommunen mulighed for at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, hvis situation er ændret, når egen betaling af udgiften i afgørende grad ville forringe din og din families mulighed for at klare dig selv fremover, og udgiften har været umulig at forudse. Kommunen laver en konkret og individuel vurdering, og det er ikke en ret du automatisk har, selvom du opfylder de generelle betingelser.
Ved siden af §81 findes §82 i samme lov, som handler specifikt om udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis du ikke selv har råd til at betale. §82 bruges typisk til akutte sundhedsudgifter, mens §81 dækker det bredere spektrum af uforudsete udgifter, for eksempel til flytning, indskud i bolig eller anden nødvendig anskaffelse.
Reglerne er ikke bundet til, at du modtager en bestemt ydelse i forvejen. Det afgørende er, at din økonomiske situation gør, at du ikke selv kan betale udgiften uden at det går ud over din og din families evne til at klare dig fremover. I praksis søger både folk på kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og folkepension om enkeltydelser, men også personer med lav indkomst i øvrigt kan komme i betragtning, hvis kommunen vurderer, at betingelserne er opfyldt.
Kommunen ser altid på den konkrete sag: hvor stor er udgiften, hvor akut er behovet, og hvad ville det betyde for din økonomi at betale den selv. Der er ingen fast national beløbsgrænse for, hvornår du kan søge, fordi vurderingen er individuel. Er du i tvivl om du hører til målgruppen, er det hurtigste at kontakte din kommunes ydelseskontor direkte og spørge, inden du søger.
Listen viser fonde og legater med sociale formål for privatpersoner. Tjek altid fondens egen side for aktuelle krav og frister.
| Mulighed | Uddeler | Hvem kan søge | Frist | Beløb |
|---|---|---|---|---|
| Det Saxildske Familiefond | Det Saxildske Familiefond | Værdigt trængende personer under uddannelse, etablering eller udvidelse af virksomhed, samt personer med sygdom og rekre | se siden | se siden |
| Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond | Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond | Konkrete projekter inden for kulturelle, videnskabelige og sociale formål, som ikke er igangsat inden det næste fondsmød | se siden | se siden |
| Dyrenes Dags Komité, tilskud til dyrlægeregninger og dyrepension | Dyrenes Dags Komité | Økonomisk trængte dyreejere med en samlet husstandsindkomst på højst 13.750 kr. efter skat pr. måned | se siden | se siden |
| Fonden Ensomme Gamles Værn, personlige legater | Fonden Ensomme Gamles Værn | Personlige legater på 10.000 kr. til ældre mennesker i en særligt vanskelig situation. Legatet søges ikke af den ældre s | se siden | 10.000 kr |
| Fonden Den Hageske Stiftelse | Fonden Den Hageske Stiftelse | Mindrebemidlede enkeltpersoner hjemmehørende i Kongeriget Danmark, der søger helbredelse eller lindring for psykiske lid | se siden | se siden |
| KV Fonden - Socialt udsatte: Mennesker med handicap | KV Fonden | Mennesker med handicap i økonomiske vanskeligheder med behov for rekreation og genoptræningsophold | se siden | 15.000 kr |
| Det Nissenske Kapelgods | Københavns Kommune | Trængende familiemedlemmer og trængende enlige mødre | se siden | se siden |
| Brødrene E., S. og A. Larsens Legat, Julelegat | Brødrene E., S. og A. Larsens Legat | Værdige og trængende personer med bopæl i Rønne gennem mindst 5 år. Rønne ligger i Bornholms Regionskommune, men legatet | se siden | se siden |
| B- og C-ansøgninger | Susi og Peter Robinsohns Fond | Enkeltpersoner eller organisationer til initiativer der afhjælper social nød | se siden | 15.000 kr |
| Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune | Kolding Kommune | Personer over 18 år med lav indtægt (højeste sygedagpengesats, ca. 4.865 kr. pr. pers. pr. uge) og uden væsentlig formue | se siden | se siden |
Udvalget er trukket fra Fondsradars database ved seneste build; krav og frister tjekkes altid hos uddeleren. Alle muligheder: /fonde/.
Ansøgningen sendes til din bopælskommune, som regel gennem kommunens digitale selvbetjening eller borger.dk. Processen ligner de fleste andre kommunale ansøgninger:
Enkeltydelser og legater løser ofte samme type problem, en uforudset regning du ikke selv kan betale, men de er juridisk to helt forskellige ting. En enkeltydelse er en lovbestemt ydelse fra det offentlige, som du i princippet kan klage over, hvis du får afslag. Et legat er en privat uddeling fra en fonds egen formue, og fonden bestemmer selv, hvem den vil give penge til, ud fra sin vedtægt. Der er ikke noget retskrav på et legat, uanset hvor trængende din situation er.
| Kriterie | Enkeltydelse fra kommunen | Legat eller fond |
|---|---|---|
| Hjemmel | §81 og §82 i lov om aktiv socialpolitik | Fondens egen vedtægt |
| Hvem afgør sagen | Kommunens ydelseskontor | Fondens bestyrelse |
| Retskrav | Kan klages over ved afslag | Intet retskrav, fonden vælger selv |
| Hvor du søger | Din bopælskommune | Direkte til fonden, ofte med brev eller skema |
| Typisk brug | Akutte, uforudsete udgifter og sygebehandling | Bredere formål: uddannelse, sygdom, sociale forhold, kultur |
Kommunen og en fond kan sagtens supplere hinanden. Mange søger begge veje samtidig, når en udgift er for stor til at blive dækket ét sted.
"Værdigt trængende" er ikke et begreb fra aktivloven, men en formulering, mange ældre fonde og legater selv har skrevet ind i deres vedtægt, ofte fra dengang legater var en af de eneste former for social hjælp. I praksis betyder det typisk, at fonden lægger vægt på, at du har en anstrengt økonomi og en situation, du ikke selv er herre over, for eksempel sygdom, alderdom eller en pludselig social krise. Hver fond definerer selv, hvad der tæller, så det er altid fondens egen vedtægt og ansøgningsside, der afgør, om du passer til kriterierne, ikke en fælles national standard.
Får du afslag på en enkeltydelse, eller dækker kommunen kun en del af udgiften, kan et legat være vejen videre. Herunder er nogle eksempler fra Fondsradars database, som alle retter sig mod personer i en vanskelig økonomisk eller social situation. Tjek altid den enkelte fonds egen ansøgningsside for de aktuelle krav og frister, før du søger.
En enkeltydelse fra kommunen er offentlig hjælp og behandles skattemæssigt anderledes end et privat legat. Et legat regnes som udgangspunkt som en gave og er skattepligtigt, men der findes en vigtig undtagelse: uddelinger fra foreninger og fonde, der er godkendt af Skattestyrelsen til at uddele midler til sociale eller sygdomsbekæmpende formål, er skattefri op til 17.900 kr. i 2026. Beløb ud over grænsen skal du selv oplyse som skattepligtig indkomst.
Er fonden ikke godkendt til den skattefri ordning, gælder de almindelige regler for gaver, hvor et højere beløb kan udløse skat. Er du i tvivl om et konkret legat er skattefrit, kan du spørge fonden direkte, om den er godkendt af Skattestyrelsen til uddelinger med skattefrihed, eller du kan tjekke reglerne hos Skattestyrelsen selv.
Tag det gratis fondstjek på 2 minutter og se alle dine matches, uden oprettelse, ingen betaling.
Tag det gratis fondstjek →Du søger hos din egen bopælskommune, som regel gennem kommunens digitale selvbetjeningsløsning eller borger.dk. Kontakt ydelseskontoret eller borgerservice, hvis du er i tvivl om, hvilken blanket der skal bruges. Ansøgningen skal beskrive udgiften konkret og gerne følges af dokumentation som en regning eller et tilbud.
Det er ikke et lovbestemt begreb, men en formulering mange ældre legater selv bruger i deres vedtægt om personer med en anstrengt økonomi og en situation, de ikke selv er herre over, for eksempel sygdom eller alderdom. Hver fond afgør selv, hvad der tæller, så du skal altid tjekke den konkrete fonds egne kriterier.
Der findes fonde og legater med sociale formål, som for eksempel Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune, Fonden Ensomme Gamles Værn og KV Fonden. Hvilke der passer til dig, afhænger af din situation, bopæl og eventuelle diagnose, så tjek altid den enkelte fonds egne kriterier, før du søger.
Ja. De fleste sociale legater og fonde henvender sig netop til privatpersoner, ikke foreninger eller virksomheder. Nogle legater søges dog kun gennem en social organisation, et bosted eller en sagsbehandler, så tjek altid fondens egen ansøgningsside for, hvem der kan sende ansøgningen.
Som udgangspunkt er en enkeltydelse efter §81 eller §82 i aktivloven en éngangshjælp, du ikke skal betale tilbage. Der kan dog gælde særlige regler i konkrete sager, så er du i tvivl om din egen sag, bør du spørge kommunens ydelseskontor direkte, inden du søger.
Nej, en enkeltydelse efter §81 eller §82 i aktivloven er offentlig hjælp til en konkret udgift og skal ikke selvangives som indkomst. Det adskiller den fra et privat legat, hvor beløb ud over den skattefri grænse fra en godkendt fond som udgangspunkt skal oplyses. Er du i tvivl om en konkret udbetaling, kan du kontakte Skattestyrelsen eller se din forskudsopgørelse.
En enkeltydelse er en lovbestemt offentlig ydelse fra kommunen, som du kan klage over ved afslag. Et legat er en privat uddeling fra en fonds egen formue, hvor fonden selv vælger modtagere ud fra sin vedtægt, og hvor der ikke findes noget retskrav.
Senest opdateret 3. september 2026. Fondsradar er en informationstjeneste, ikke en rådgiver: tjek altid krav og frister hos den enkelte fond eller myndighed, før du handler.