Enkeltydelse fra kommunen: sådan søger du efter aktivloven

En enkeltydelse er en éngangsudbetaling, kommunen kan give til en konkret, uforudset udgift. Hjemlen er §81 i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), som giver kommunen mulighed for at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, hvis situation er ændret, når egen betaling af udgiften i afgørende grad ville forringe din og din families mulighed for at klare dig selv fremover, og udgiften har været umulig at forudse. Kommunen laver en konkret og individuel vurdering, og det er ikke en ret du automatisk har, selvom du opfylder de generelle betingelser.

Ved siden af §81 findes §82 i samme lov, som handler specifikt om udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis du ikke selv har råd til at betale. §82 bruges typisk til akutte sundhedsudgifter, mens §81 dækker det bredere spektrum af uforudsete udgifter, for eksempel til flytning, indskud i bolig eller anden nødvendig anskaffelse.

Reglerne er ikke bundet til, at du modtager en bestemt ydelse i forvejen. Det afgørende er, at din økonomiske situation gør, at du ikke selv kan betale udgiften uden at det går ud over din og din families evne til at klare dig fremover. I praksis søger både folk på kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og folkepension om enkeltydelser, men også personer med lav indkomst i øvrigt kan komme i betragtning, hvis kommunen vurderer, at betingelserne er opfyldt.

Kommunen ser altid på den konkrete sag: hvor stor er udgiften, hvor akut er behovet, og hvad ville det betyde for din økonomi at betale den selv. Der er ingen fast national beløbsgrænse for, hvornår du kan søge, fordi vurderingen er individuel. Er du i tvivl om du hører til målgruppen, er det hurtigste at kontakte din kommunes ydelseskontor direkte og spørge, inden du søger.

Ansøgningen sendes til din bopælskommune, som regel gennem kommunens digitale selvbetjening eller borger.dk. Processen ligner de fleste andre kommunale ansøgninger:

Enkeltydelser og legater løser ofte samme type problem, en uforudset regning du ikke selv kan betale, men de er juridisk to helt forskellige ting. En enkeltydelse er en lovbestemt ydelse fra det offentlige, som du i princippet kan klage over, hvis du får afslag. Et legat er en privat uddeling fra en fonds egen formue, og fonden bestemmer selv, hvem den vil give penge til, ud fra sin vedtægt. Der er ikke noget retskrav på et legat, uanset hvor trængende din situation er.

"Værdigt trængende" er ikke et begreb fra aktivloven, men en formulering, mange ældre fonde og legater selv har skrevet ind i deres vedtægt, ofte fra dengang legater var en af de eneste former for social hjælp. I praksis betyder det typisk, at fonden lægger vægt på, at du har en anstrengt økonomi og en situation, du ikke selv er herre over, for eksempel sygdom, alderdom eller en pludselig social krise. Hver fond definerer selv, hvad der tæller, så det er altid fondens egen vedtægt og ansøgningsside, der afgør, om du passer til kriterierne, ikke en fælles national standard.

Får du afslag på en enkeltydelse, eller dækker kommunen kun en del af udgiften, kan et legat være vejen videre. Herunder er nogle eksempler fra Fondsradars database, som alle retter sig mod personer i en vanskelig økonomisk eller social situation. Tjek altid den enkelte fonds egen ansøgningsside for de aktuelle krav og frister, før du søger.

En enkeltydelse fra kommunen er offentlig hjælp og behandles skattemæssigt anderledes end et privat legat. Et legat regnes som udgangspunkt som en gave og er skattepligtigt, men der findes en vigtig undtagelse: uddelinger fra foreninger og fonde, der er godkendt af Skattestyrelsen til at uddele midler til sociale eller sygdomsbekæmpende formål, er skattefri op til 17.900 kr. i 2026. Beløb ud over grænsen skal du selv oplyse som skattepligtig indkomst.

Er fonden ikke godkendt til den skattefri ordning, gælder de almindelige regler for gaver, hvor et højere beløb kan udløse skat. Er du i tvivl om et konkret legat er skattefrit, kan du spørge fonden direkte, om den er godkendt af Skattestyrelsen til uddelinger med skattefrihed, eller du kan tjekke reglerne hos Skattestyrelsen selv.