Højskole tilskud: pris, legater og stipendier til opholdet

Prisen på et højskoleophold afhænger af, om du vælger et langt eller et kort kursus. Et langt kursus varer fra 2 til 10 måneder og koster typisk mellem 1.200 og 2.500 kr. om ugen, ifølge Højskolerne, som er brancheforeningen for de danske folkehøjskoler. Prisen dækker undervisning, kost og logi.

Et kort kursus på 1 til 2 uger er dyrere pr. uge, fordi staten dækker en mindre del af omkostningerne. Her ligger prisen typisk omkring 5.000 kr. for en uge og 6.800 kr. for to uger. Til gengæld kræver et kort kursus ikke, at du tager fri fra job eller uddannelse i flere måneder.

Priserne varierer fra skole til skole, blandt andet efter linjefag, værelsestype og hvor mange studieture der er inkluderet. Du finder den præcise pris på den enkelte skoles egen hjemmeside, når du har fundet en skole og en linje, der passer til dig.

Den pris, du ser på skolens hjemmeside, er ikke den fulde pris for opholdet. Staten yder et driftstilskud til alle godkendte folkehøjskoler, som ifølge Højskolerne dækker omkring to tredjedele af prisen på et langt kursus, så du som elev kun betaler resten. Det er derfor, prisen pr. uge falder markant, jo længere kurset varer.

Du skal ikke selv søge dette tilskud. Det er indregnet i den pris, skolen opgiver, og det kræver ikke, at du opfylder særlige krav ud over at blive optaget som elev på en godkendt højskole.

Nogle kommuner yder ekstra støtte til et højskoleophold, men beløbets størrelse og reglerne for at søge varierer fra kommune til kommune. Der er ikke en fælles landsdækkende ordning, så du skal kontakte din egen kommune eller din UU-vejleder for at høre, hvad der gælder hos jer.

Er du derimod over 18 år og på en offentlig ydelse, som f.eks. kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, gælder der en anden regel: hvis kommunen godkender og tilbyder dig et højskoleophold som en del af din indsats, skal kommunen betale hele opholdet, inklusive den del staten normalt dækker, fordi skolen i så fald ikke kan hjemtage det statslige tilskud. Tager du derimod af sted på eget initiativ uden en aftale med kommunen, betaler kommunen ikke, men du kan som udgangspunkt fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du er der.

Ud over det statslige og kommunale tilskud findes der en række legater og stipendier, der specifikt går til hele eller dele af et højskoleophold. De fleste administreres af Folkehøjskolernes Forening (FFD), men der findes også private fonde, især for unge fra det danske mindretal syd for grænsen.

Mangfoldighedsstipendiet henvender sig bredt til dig, der har en personlig årsindkomst under 280.465 kr., er optaget på en dansk folkehøjskole i mindst 12 uger, og som kan pege på en konkret social eller faglig udfordring. Stipendiet er skattefrit og gives som et ugentligt beløb, med et loft på 17.900 kr. for ansøgere over 30 år.

Ungeløftet-stipendiet er målrettet unge mellem 16 og 29 år, der står uden for job og uddannelse og ikke har fuldført en ungdomsuddannelse. Nordisk Højskolestipendium retter sig mod dig, der ønsker at tage på et nordisk højskoleophold, mens fonde som Den Sønderjydske Fonds legat for skolehjælp og Viggo og Anne-Marie Bønnerups Fond primært støtter unge fra det danske mindretal i Sydslesvig, der tager på efterskole eller højskole i Danmark.

Rækkefølgen har betydning, fordi de fleste legater og stipendier kræver, at du allerede er optaget på en skole, før du kan søge.

Har du søgt kommunalt tilskud eller et af de store stipendier og stadig mangler penge til opholdet, er du ikke låst fast. Der findes flere hundrede mindre fonde og legater i Danmark, som støtter unge under uddannelse, og mange af dem er ikke bundet til én bestemt skoleform.

Du kan søge bredt på tværs af fonde, der støtter uddannelse generelt, i stedet for kun at lede efter fonde med ordet 'højskole' i navnet. Brug gerne et samlet overblik over fonde og legater, så du kan søge flere steder samtidig, i stedet for at gennemgå hver fonds hjemmeside enkeltvis.