Tilskud til klubhus og faciliteter: sådan søger foreningen

Tilskud til klubhus dækker penge til at bygge, ombygge eller renovere de fysiske rammer en forening bruger til sine aktiviteter, for eksempel et klubhus, en hal, et depotrum eller udendørsanlæg. Det adskiller sig fra det almindelige driftstilskud, som handler om de løbende udgifter til varme, el og rengøring i et lokale I allerede har.

I langt de fleste tilfælde er det jeres kommune eller en privat fond, der kan give penge til selve byggeriet. Kommunalbestyrelsen tilbyder folkeoplysende foreninger og aftenskoler tilskud efter folkeoplysningsloven, men både Kommunernes Landsforenings og Dansk Idrætsforbunds egne beskrivelser af området handler om lokaletilskud til drift, ikke om en pulje til nybyggeri (kl.dk, dif.dk). Mange kommuner har derfor en separat anlægspulje eller foreningspulje ved siden af, som netop er øremærket byggeprojekter.

For at søge skal foreningen som regel være godkendt folkeoplysende, have et CVR-nummer eller foreningsnummer hos kommunen, og kunne dokumentere ejerskab eller en langvarig lejeaftale på grunden eller bygningen. Kravene varierer fra kommune til kommune og fra fond til fond, så tjek altid den enkelte ansøgnings egne kriterier, før I går i gang.

De to ord bliver ofte blandet sammen, men de dækker to forskellige ting, og det er vigtigt at kende forskellen, når I skal finde den rigtige pengekasse.

Lokaletilskud er den løbende driftsstøtte, kommunen giver til lokaler, foreningen allerede ejer eller lejer. Ifølge Dansk Idrætsforbunds egen gennemgang af reglerne skal kommunen som udgangspunkt dække mindst 65 procent af driftsudgifterne til lokaler og udendørsanlæg, foreningen ejer eller lejer, når aktiviteterne er for børn og unge under 25 år, med mindre kommunen i stedet kan anvise et gratis, egnet lokale (dif.dk). For ejede lokaler dækker tilskuddet typisk renter af prioritetsgæld, skatter, forsikring, vedligeholdelse, opvarmning, belysning og rengøring. For lejede lokaler dækker det leje samt vedligeholdelse og drift efter lejekontrakten.

Anlægstilskud eller en anlægspulje er derimod den engangsstøtte, I kan søge, når I skal bygge nyt, bygge til eller lave en større renovering. Det er en anden pengekasse i kommunen, ofte politisk prioriteret år for år, og den er ikke lovbestemt på samme måde som lokaletilskuddet. Derfor svinger det meget fra kommune til kommune, hvor stor en anlægspulje der er, og hvor tit den er åben for ansøgninger.

Flere kommuner har en pulje målrettet netop klubhuse og facilitetsprojekter. Nogle eksempler på ordninger, I kan finde i Fondsradars database, er:

Hvis kommunens pulje ikke findes, er lukket, eller ikke rækker til hele projektet, findes der en række private fonde, der specifikt støtter idræts og fritidsfaciliteter i lokalsamfundet.

Nordea-fonden har programmet Liv i det lokale, som støtter lokale foreninger, selvejende institutioner og offentlige institutioner som idrætshaller og medborgerhuse med typisk 40.000 kr. og op til 200.000 kr. per projekt. Fonden har desuden haft en Renoveringspulje målrettet idrætsforeninger. Se begge under nordeafonden.dk.

Hempel Fonden har puljen Søsat, som er øremærket frivilligdrevne vandsportsklubber, der vil skabe aktiviteter for børn og unge under 18 år inden for sejlads, surfing, kano, kajak, vandski og lignende, med beløb omkring 30.000 kr. per ansøgning.

Lokalt forankrede fonde er også værd at kigge efter. På Bornholm har Sparekassen Bornholms Fond en kategori for fritidsaktiviteter, hvor projekter, der udvikler det bornholmske samfund, kan søge støtte. Mange andre sparekasser og lokalbanker har tilsvarende fonde, der prioriterer projekter i deres eget lokalområde, så tjek om der findes en lignende fond, hvor jeres forening holder til.

Et navn mange foreninger støder på i samme søgning er Lokale og Anlægsfonden. Vi har endnu ikke verificerede, opdaterede oplysninger om fonden i vores database, så gå direkte til fondens egen hjemmeside og læs de aktuelle ansøgningskriterier, krav og frister, før I lægger tid i en ansøgning.

Mange foreninger overvejer at gøre klubhuset mere energivenligt med solceller, jordvarme eller et nyt ventilationsanlæg, og søger derfor efter tilskud til det. Her er det vigtigt at kende forskellen på boligejeres og foreningers muligheder.

Nationale tilskudsordninger til for eksempel solcelleanlæg, varmepumper og jordvarme, man ofte støder på i medierne, er typisk rettet mod privatpersoners egen bolig. Foreningen kan derfor ikke uden videre regne med at kunne søge de samme ordninger som en privat husejer, og bør altid tjekke den konkrete ordnings egne kriterier.

I stedet er vejen for en forening typisk at lægge energidelen ind som en del af et almindeligt facilitetsprojekt, og søge finansiering gennem de samme kanaler som til klubhuset i øvrigt: kommunens anlægspulje, en lokal sparekassefond, eller en landsdækkende fond som Nordea-fonden, hvis projektet samtidig styrker det lokale foreningsliv. Det gælder også, hvis I overvejer et minirenseanlæg til spildevand, et nyt fjernvarmeanlæg eller et ventilationsanlæg: skriv eksplicit i ansøgningen, at den del er en del af den samlede renovering, så bevillingsudvalget kan se effekten af hele projektet.

Er I i tvivl om, hvorvidt en konkret national tilskudsordning også dækker foreningsejede bygninger, er den sikreste vej at kontakte kommunen eller ordningens egen administration direkte og få det bekræftet, før I lægger tid i en ansøgning.

Rækkefølgen betyder noget, når I skal finde finansiering til et byggeprojekt. Sådan griber I det an: