Crowdfunding er en måde at samle penge ind fra mange bidragydere på én gang, typisk online. For en forening er det oftest en donationsbaseret indsamling, som udgangspunkt kræver en tilladelse fra Indsamlingsnævnet, medmindre I kun samler ind blandt jeres egne medlemmer uden at bruge sociale medier. Belønningsbaseret crowdfunding, hvor bidragyderen får noget konkret igen, ligner mere et almindeligt salg og kræver som udgangspunkt ikke tilladelse, men er I i tvivl, kan I spørge Indsamlingsnævnet. Crowdfunding erstatter sjældent fondsmidler, men fungerer godt som supplement, særligt til egenfinansieringen fondene ofte kræver.
Crowdfunding betyder at I samler et beløb ind ved at få mange mennesker til at bidrage med et mindre beløb hver, typisk gennem en online kampagne på en platform, jeres hjemmeside eller sociale medier. I modsætning til en fondsansøgning, hvor I søger ét stort beløb hos én uddeler, henter crowdfunding pengene fra en bred kreds: medlemmer, lokalsamfund, familie og følgere.
For en forening giver crowdfunding især mening til tre ting: at dække den egenfinansiering som mange fonde og kommunale puljer kræver, at finansiere mindre projekter der ikke er store nok til en fondsansøgning, og at skabe synlighed og opbakning om en sag samtidig med at I samler penge ind. Det er sjældent den bedste vej til store beløb til fx et nyt klubhus, hvor fonde og kommunale puljer typisk rækker længere.
Skat.dk skelner mellem fire modeller, og det er afgørende at vide hvilken jeres forening bruger, fordi det både afgør skattereglerne og om I skal søge en tilladelse.
| Type | Sådan fungerer det | Skattemæssigt | Kræver tilladelse? |
|---|---|---|---|
| Donationsbaseret | Bidragyderen giver penge uden at få noget konkret igen | Behandles som en gave; om foreningen skal betale skat af den, afhænger af dens formål og skattemæssige status | Ja, som udgangspunkt (Indsamlingsnævnet) |
| Belønningsbaseret | Bidragyderen får en vare eller ydelse igen, fx en billet eller et produkt | Svarer skattemæssigt til et almindeligt salg, og I skal muligvis betale moms af beløbet | Som udgangspunkt nej, men tjek med Indsamlingsnævnet hvis I er i tvivl |
| Lånebaseret | Beløbet er et lån, som skal betales tilbage med renter | Selve lånebeløbet er ikke skattepligtigt, kun renterne | Reguleres af almindelig lånelovgivning |
| Aktiebaseret | Bidragyderen får en ejerandel i en virksomhed | Relevant for selskaber, sjældent for foreninger | Reguleres af selskabslovgivning |
Kilde: skat.dk/borger/deleoekonomi/crowdfunding (hentet 3. september 2026). Langt de fleste foreningskampagner er donationsbaserede eller belønningsbaserede.
Disse fonde og puljer kan søges som supplement til crowdfunding, ofte til den del af projektet crowdfunding ikke dækker.
| Mulighed | Uddeler | Hvem kan søge | Frist | Beløb |
|---|---|---|---|---|
| Det Saxildske Familiefond | Det Saxildske Familiefond | Værdigt trængende personer under uddannelse, etablering eller udvidelse af virksomhed, samt personer med sygdom og rekre | se siden | se siden |
| DIF og DGI's foreningspulje | DIF og DGI | Idrætsforeninger | se siden | 300.000 kr |
| Kulturpuljen | Fredensborg Kommune | Foreninger, enkeltpersoner, kulturinstitutioner, frivillige grupper, kommunale institutioner (i samarbejde), selvorganis | se siden | 100.000 kr |
| Carlsen-Langes Legatstiftelse, Fremme af kristendommen | Carlsen-Langes Legatstiftelse | Arbejde i ord og skrift for kristendommens udbredelse og befæstelse | se siden | se siden |
| Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond | Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond | Konkrete projekter inden for kulturelle, videnskabelige og sociale formål, som ikke er igangsat inden det næste fondsmød | se siden | se siden |
| Kulturpuljen | Syddjurs Kommune | Foreninger, organisationer og kommunale institutioner med dokumenteret tilhørsforhold til Syddjurs Kommune. Institutione | se siden | se siden |
| Kulturpuljen | Frederikssund Kommune | Borgere, foreninger, kommunale og selvejende institutioner hjemmehørende i Frederikssund Kommune | se siden | se siden |
| Paragraf 79 puljen til forebyggende og aktiverende frivilligt socialt arbejde | Faxe Kommune | Lokale ældre-, pensionist- og idrætsforeninger hjemmehørende i Faxe Kommune. Aktiviteter må være rettet mod ældre og/ell | se siden | se siden |
Udvalget er trukket fra Fondsradars database ved seneste build; krav og frister tjekkes altid hos uddeleren. Alle muligheder: /fonde/.
Som udgangspunkt skal foreninger have en tilladelse fra Indsamlingsnævnet, før de indsamler penge, både ved fysiske indsamlinger og ved onlineindsamlinger via sociale medier eller en crowdfundingplatform. Det gælder den donationsbaserede model, hvor bidragyderen ikke får noget konkret igen.
Der er to typer tilladelse. En §3-tilladelse kan søges af alle personer og foreninger med cvr-nummer, og gælder op til ét år ad gangen til et specifikt formål; den kostede 1.300 kroner i 2025. En §4-tilladelse gælder op til tre år og dækker flere formål, men kan kun gives til organisationer der er godkendt efter ligningsloven, og kostede 11.700 kroner i 2025. Ansøgningen sendes digitalt til Indsamlingsnævnet.
Der er en vigtig undtagelse: samler I kun penge ind blandt foreningens egne medlemmer til fordel for foreningen, skal I ikke have tilladelse. Denne undtagelse gælder dog ikke, hvis I bruger sociale medier til at samle ind blandt medlemmerne, så en åben Facebook- eller Instagram-kampagne kan alligevel kræve tilladelse.
Belønningsbaseret crowdfunding, hvor bidragyderen får en reel modydelse for sit bidrag, ligner mere et almindeligt salg end en indsamling og kræver som udgangspunkt ikke en tilladelse. Er belønningen kun symbolsk, kan det i praksis blive vurderet som en indsamling alligevel, så er I i tvivl om jeres konkrete kampagne, kan I kontakte Indsamlingsnævnet og få det afklaret, inden I går i gang.
Er I medlem af et landsdækkende forbund som DGI, DIF, DUF, DDS eller KFUM-Spejderne, kan det være en god idé at spørge forbundet, om de har erfaring med indsamlinger eller kan hjælpe med processen, før I selv går i gang med at søge en tilladelse hos Indsamlingsnævnet. Nogle forbund har rådgivning til medlemsforeninger, der sparer jer tid i ansøgningen.
Uanset om I søger selv eller får hjælp fra jeres forbund, skal I oplyse en dedikeret bankkonto til indsamlingen og have styr på foreningens vedtægter, når I ansøger hos Indsamlingsnævnet. Indsamlinger uden tilladelse, hvor der skulle have været en, er ulovlige og kan anmeldes til politiet, så tjek altid reglerne, inden I går i gang.
Der findes ikke særlige skatteregler for crowdfunding: de almindelige skatteregler gælder, men de afhænger af hvilken type crowdfunding I bruger. Ved donationsbaseret crowdfunding behandles beløbet som en gave. Ved belønningsbaseret crowdfunding svarer det skattemæssigt til et almindeligt salg, og I skal muligvis betale moms af beløbet.
For foreninger, fonde og andre sammenslutninger gælder der en særlig og mere kompliceret vurdering af skattepligt end for privatpersoner og enkeltmandsvirksomheder, fordi det afhænger af foreningens formål og skattemæssige status (skattepligtig eller skattefri forening). Skat.dk anbefaler udtrykkeligt at man undersøger sin egen situation særskilt, hvis det er en forening der modtager beløbet.
Konkret betyder det: brug ikke denne guide som facit for jeres eget regnskab. Tjek altid den konkrete skattepligt hos SKAT eller jeres revisor, før I sætter en større crowdfundingkampagne i gang, særligt hvis foreningen ikke allerede er registreret som skattefri eller almennyttig.
Mange foreninger tror de skal vælge mellem crowdfunding og fondsansøgninger. I praksis supplerer de to hinanden godt, fordi mange fonde og kommunale puljer kræver en form for egenfinansiering eller medfinansiering, som crowdfunding kan dække.
En brugbar rækkefølge: brug crowdfunding til at rejse den mindre del af finansieringen selv (og vis dermed opbakning og ejerskab i lokalsamfundet), og søg derefter fonde og puljer til hovedparten af beløbet med crowdfunding-summen som dokumenteret egenfinansiering i ansøgningen. Nogle fonde og kommunale puljer ser positivt på at et projekt allerede har lokal opbakning, fordi det viser at der er et reelt behov.
Nogle konkrete eksempler på ordninger, I kan søge sideløbende med eller efter en crowdfundingkampagne:
| Ordning | Uddeler | Hvad den støtter | Beløb (maks.) |
|---|---|---|---|
| DIF og DGI's foreningspulje | DIF og DGI | Idrætsforeninger | 300.000 kr. |
| Kulturpuljen i Fredensborg Kommune | Fredensborg Kommune | Kultur- og fritidsprojekter for foreninger og enkeltpersoner | 100.000 kr. |
| Landdistriktspuljen | Faaborg-Midtfyn Kommune | Almennyttige foreningsprojekter i landdistrikterne | 100.000 kr. |
| Forenings- og aftenskolepakken | Københavns Kommune | Faciliteter til folkeoplysende foreninger og aftenskoler | Ikke oplyst |
Beløb og betingelser opdateres løbende, se den enkelte ordnings egen side for de nyeste oplysninger og ansøgningsfrist.
Crowdfunding er sjældent nok alene til de store investeringer. Kombinér det med en systematisk søgning på tværs af fonde og puljer, så I ikke overser en oplagt finansieringskilde.
Tag det gratis fondstjek på 2 minutter og se alle dine matches, uden oprettelse, ingen betaling.
Tag det gratis fondstjek →Som udgangspunkt ja, hvis det er en donationsbaseret indsamling, hvor bidragyderne ikke får noget konkret igen. I skal søge en §3- eller §4-tilladelse hos Indsamlingsnævnet. Samler I derimod kun penge ind blandt jeres egne medlemmer uden at bruge sociale medier, kan I ofte undgå selv at søge. Er I i tvivl om jeres konkrete kampagne, kan jeres forbund eller Indsamlingsnævnet hjælpe med at afklare det.
Det afhænger af typen og af foreningens skattemæssige status. Donationsbaserede beløb behandles som gaver, mens belønningsbaseret crowdfunding svarer til et almindeligt salg og kan udløse moms. Reglerne for foreninger er mere komplicerede end for privatpersoner, så tjek den konkrete skattepligt hos SKAT eller jeres revisor før I går i gang.
En §3-tilladelse, som gælder op til et år til et specifikt formål, kostede 1.300 kroner i 2025. En §4-tilladelse, som gælder op til tre år men kun kan gives til organisationer godkendt efter ligningsloven, kostede 11.700 kroner samme år. Tjek de aktuelle gebyrer hos Indsamlingsnævnet, før I ansøger.
Ja, mange fonde og legater retter sig mod privatpersoner, ikke kun foreninger. Kriterierne varierer meget fra fond til fond: nogle kræver sygdom, lav indkomst eller en bestemt livssituation, andre er åbne for konkrete projekter. Brug et gratis fondstjek til at se hvilke fonde der matcher netop din situation.
Er I medlem af et forbund som DGI eller DUF, har de ofte rådgivning og skabeloner til fondsansøgninger. Ellers findes der konsulenter der specialiserer sig i fundraising for foreninger, men de fleste mindre og mellemstore ansøgninger kan foreningen sagtens skrive selv med lidt forberedelse og research i fondens egne krav.
Nej, de to supplerer hinanden bedre end de erstatter hinanden. Crowdfunding er godt til mindre beløb, synlighed og til at dække egenfinansieringen som mange fonde kræver. Fonde og kommunale puljer rækker typisk længere til store, veldefinerede projekter med en klar målgruppe.
Ja. Mange fonde ser positivt på, at et projekt allerede har lokal opbakning og delvis egenfinansiering, fordi det viser at der er et reelt behov bag ansøgningen. Brug gerne det indsamlede beløb fra crowdfundingkampagnen som dokumentation for egenfinansiering i selve fondsansøgningen, hvis den konkrete fond kræver det som en del af budgettet.
Senest opdateret 3. september 2026. Fondsradar er en informationstjeneste, ikke en rådgiver: tjek altid krav og frister hos den enkelte fond eller myndighed, før du handler.