Afrapportering til en fond er den dokumentation og det regnskab, I sender til fonden efter en bevilling, for at vise at pengene er brugt til det, I søgte om. De fleste fonde forventer et projektregnskab og en kort evaluering eller rapport om aktiviteten, og de præcise krav til hvad og hvornår står i bevillingsbrevet. Lever foreningen ikke op til kravene, er den vigtigste konsekvens ifølge ISOBRO, at det svækker jeres tilknytning til fonden og dermed chancen for at få penge derfra igen.
Når jeres forening får en bevilling fra en fond eller en pulje, følger der som regel et krav med: at I fortæller fonden, hvad pengene er brugt til, og hvordan det gik. Det kaldes afrapportering. Fonde skal ofte selv kunne dokumentere over for deres bestyrelse, at midlerne er kommet det rette formål til gode, og derfor beder de jer om dokumentation for, at bevillingen er blevet brugt til formålet.
Afrapportering er altså ikke en formssag, den er en del af selve aftalen, I indgik, da I søgte og fik tilsagn. ISOBRO, brancheorganisationen for indsamlingsorganisationer, anbefaler at man som ansøger sætter sig ind i kravene til afrapportering, og laver en tjekliste til tilbagemelding, allerede når bevillingen kommer ind, og ikke først når fristen nærmer sig.
Kravene varierer meget fra fond til fond. Nogle beder kun om et par linjer og et regnskab, mens andre har et fast skema, I skal udfylde. Det præcise indhold står altid i bevillingsbrevet eller i vilkårene for tilsagnet, og det er dér, I skal lede først, hvis I er i tvivl. Frivillighed.dk peger på, at I typisk skal sende et projektregnskab eller en evaluering af aktiviteten, og at der ved mindre bevillinger, crowdfunding eller erhvervssamarbejder som regel er færre krav.
Disse fonde og puljer retter sig mod foreninger og projekter, I kan søge, og som I senere skal afrapportere til.
| Mulighed | Uddeler | Hvem kan søge | Frist | Beløb |
|---|---|---|---|---|
| Det Saxildske Familiefond | Det Saxildske Familiefond | Værdigt trængende personer under uddannelse, etablering eller udvidelse af virksomhed, samt personer med sygdom og rekre | se siden | se siden |
| DIF og DGI's foreningspulje | DIF og DGI | Idrætsforeninger | se siden | 300.000 kr |
| Kulturpuljen | Fredensborg Kommune | Foreninger, enkeltpersoner, kulturinstitutioner, frivillige grupper, kommunale institutioner (i samarbejde), selvorganis | se siden | 100.000 kr |
| Carlsen-Langes Legatstiftelse, Fremme af kristendommen | Carlsen-Langes Legatstiftelse | Arbejde i ord og skrift for kristendommens udbredelse og befæstelse | se siden | se siden |
| Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond | Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond | Konkrete projekter inden for kulturelle, videnskabelige og sociale formål, som ikke er igangsat inden det næste fondsmød | se siden | se siden |
| Kulturpuljen | Syddjurs Kommune | Foreninger, organisationer og kommunale institutioner med dokumenteret tilhørsforhold til Syddjurs Kommune. Institutione | se siden | se siden |
| Kulturpuljen | Frederikssund Kommune | Borgere, foreninger, kommunale og selvejende institutioner hjemmehørende i Frederikssund Kommune | se siden | se siden |
| Paragraf 79 puljen til forebyggende og aktiverende frivilligt socialt arbejde | Faxe Kommune | Lokale ældre-, pensionist- og idrætsforeninger hjemmehørende i Faxe Kommune. Aktiviteter må være rettet mod ældre og/ell | se siden | se siden |
Udvalget er trukket fra Fondsradars database ved seneste build; krav og frister tjekkes altid hos uddeleren. Alle muligheder: /fonde/.
Der findes ingen fælles frist for hele fondsverdenen. Fristen for afrapportering fastsættes af den enkelte fond og fremgår af bevillingsbrevet, ofte som en bestemt dato efter projektperiodens afslutning. ISOBRO anbefaler, at I sætter jer ind i kravene til afrapportering, så snart I har fået pengene, i stedet for at vente til projektet er slut.
Sæt derfor et mærke i kalenderen med det samme, I modtager tilsagnet, og noter både hvornår pengene senest skal være brugt, og hvornår afrapporteringen skal være fonden i hænde. Så undgår I at stå med en overskredet frist, når regnskabet endelig skal laves.
Et projektregnskab, fonden kan bruge, hænger sammen med foreningens almindelige bogføring, men står typisk også som et selvstændigt regnskab for netop det projekt eller den aktivitet, bevillingen dækkede. Det skal vise indtægter, herunder selve bevillingen og eventuel egenfinansiering, og udgifter, og der skal være bilag for hver post.
Frivillighed.dk peger på, at en revisors opgave er at tjekke, at der er bilag for indtægter og udgifter, og at foreningens penge og værdier faktisk er til stede, hvorefter revisoren typisk laver en påtegning på regnskabet. Modtager I offentlige tilskud, for eksempel fra en kommunal pulje, skal I desuden være opmærksomme på, at der ofte stilles krav til, hvordan regnskabet skal være opbygget, for eksempel krav om specifikke konti eller særskilte projekter, ifølge samme kilde.
Kravene til afrapportering afhænger af, hvem der uddeler pengene: en privat fond, en landsdækkende idrætspulje eller en kommunal pulje har hver deres praksis. Herunder er nogle eksempler på ordninger, foreninger søger, alle med link til deres egen side i vores database, hvor I kan se mere om målgruppe og formål.
Se altid den enkelte fonds eller kommunes egen side for de aktuelle krav til afrapportering, da de sjældent fremgår ensartet af en generel beskrivelse af fonden.
| Fond/pulje | Type | Målgruppe | Formål |
|---|---|---|---|
| DIF og DGI's foreningspulje | Pulje | Idrætsforeninger | Idræt |
| Det Saxildske Familiefond | Fond | Privat og forening | Uddannelse, erhverv, sygdom, sociale formål, kultur |
| Kulturpuljen, Fredensborg Kommune | Kommunal | Privat og forening | Kultur |
| Landdistriktspuljen, Faaborg-Midtfyn Kommune | Kommunal | Forening | Erhverv, kultur, natur og miljø, sociale formål |
| Forenings- og aftenskolepakken, Københavns Kommune | Pulje | Forening | Kultur, idræt |
Antal, formål og krav kan ændre sig. Tjek altid den enkelte fonds eller kommunes egen side, før I søger eller afrapporterer.
ISOBRO peger på, at jeres afrapportering, eller mangel på samme, påvirker tilknytningsforholdet til fonden og dermed lysten til at bevilge til jer igen. Den største risiko ved manglende eller for sen afrapportering er altså sjældent en øjeblikkelig sanktion, men at I gør det sværere for jer selv at få penge fra samme fond en anden gang.
Frivillighed.dk fremhæver samme pointe fra den modsatte vinkel: selv når en fond ikke kræver afrapportering, er det klogt at følge op alligevel, fordi det styrker jeres muligheder for at få penge ad samme vej næste gang.
For en forening, der lever af tilbagevendende bevillinger år efter år, er et godt afrapporteringsrygte derfor lige så meget værd som en god ansøgning.
De fleste fejl i afrapporteringen handler ikke om jura, men om timing og manglende bilag. Med lidt fast rutine kan foreningen undgå de mest almindelige faldgruber.
Fondsradar.dk kan hjælpe jer med at holde styr på ansøgningsfrister og finde flere fonde og puljer, der passer til netop jeres forening.
Tag det gratis fondstjek på 2 minutter og se alle dine matches, uden oprettelse, ingen betaling.
Tag det gratis fondstjek →Ja, mange fonde og legater retter sig også mod privatpersoner, ikke kun foreninger. Kravene til ansøgning og afrapportering er ofte enklere for en privatperson end for en forening, men det afhænger helt af den enkelte fond. Er I en forening, skal I holde jer til de krav, der gælder foreninger, og ofte er kravene til dokumentation og regnskab strengere, når bevillingen går til et fælles projekt frem for en enkeltperson.
I foreningen er det typisk kasserer eller bestyrelse, der står for både ansøgning og afrapportering, ofte med hjælp fra en revisor til selve regnskabet. Nogle paraplyorganisationer tilbyder vejledning til medlemsforeninger. Er I i tvivl om, hvordan et konkret regnskab eller en rapport skal se ud, er det altid den fond, I har søgt, der kan svare præcist på sine egne krav.
I søger typisk ved at finde en fond eller pulje, hvis formål passer til jeres projekt, og udfylde fondens eget ansøgningsskema med budget og beskrivelse af aktiviteten. Læs altid kravene til afrapportering, før I søger, så I ved, hvad I forpligter jer til, hvis I får tilsagnet. Brug gerne en fondsdatabase til at finde de fonde, der matcher jeres formål og målgruppe.
Denne guide handler om afrapportering generelt og går ikke i dybden med enkelte store fonde som LEGO Fonden. Store fonde ændrer løbende deres støtteområder og kriterier, så tjek altid fondens egen hjemmeside for det aktuelt gældende formål og de aktuelle krav til ansøgning og afrapportering, før I søger eller planlægger et projekt op imod dem.
Det er sjældent beskrevet som et krav om at betale bevillingen tilbage. Ifølge ISOBRO er den reelle konsekvens, at det svækker jeres tilknytning til fonden og dermed lysten til at bevilge til jer igen. Overhold derfor altid fristerne, eller kontakt fonden i god tid, hvis I ved, I bliver forsinket med afrapporteringen.
Det afhænger af fonden og bevillingens størrelse. Nogle fonde kræver en revisorpåtegning, mens andre er tilfredse med et regnskab underskrevet af kasserer og bestyrelse. Modtager I offentlige tilskud, stilles der ofte specifikke krav til, hvordan regnskabet skal være opbygget. Tjek altid bevillingsbrevet, og spørg fonden direkte, hvis kravet ikke fremgår tydeligt.
Senest opdateret 3. september 2026. Fondsradar er en informationstjeneste, ikke en rådgiver: tjek altid krav og frister hos den enkelte fond eller myndighed, før du handler.