Fundraising for en forening betyder at samle penge fra flere kilder til et konkret formål, ikke bare vente på tilskud. De vigtigste kilder er medlemskontingent, sponsorater, kommunale og statslige puljer, fonde og legater, indsamlinger, crowdfunding og egen indtjening ved salg og arrangementer. De fleste foreninger får bedst resultat ved at kombinere to til tre kilder og lægge en klar plan, før den første ansøgning skrives.
Fundraising er den samlede indsats for at skaffe penge, materialer eller andre ressourcer til foreningens aktiviteter fra andre end de faste medlemmer. Det dækker alt fra en enkelt sponsoraftale med den lokale håndværker til en større ansøgning til en fond eller en kommunal pulje.
Ifølge frivillighed.dk's guide til fundraising i foreninger og frivillige organisationer er det afgørende at gøre forarbejdet ordentligt, før I søger: sæt et konkret beløb på jeres projekt, nedsæt en lille arbejdsgruppe på tre til fem personer, og lav en handleplan for hvilke kilder I går efter og i hvilken rækkefølge (frivillighed.dk, 3. september 2026). Uden det forarbejde ender fundraising ofte med spredte, tilfældige ansøgninger der giver få bevillinger og meget spildt tid.
I stedet for at tænke fundraising som én kanal, giver det mening at se det som syv forskellige kilder, hvor de fleste foreninger med fordel kombinerer to til tre af dem samtidig.
Nedenfor er en oversigt over de kilder, danske foreninger typisk trækker på. Rækkefølgen er ikke tilfældig: kontingent og egen indtjening er de mest stabile, mens fonde og indsamlinger kræver mere arbejde men kan give større enkeltbeløb til konkrete projekter.
| Kilde | Hvad det dækker | Hvornår den passer bedst |
|---|---|---|
| Medlemskontingent | Fast, tilbagevendende indtægt fra medlemmerne | Driften: lokaler, forsikring, kontingenter til forbund |
| Egen indtjening | Salg, loppemarked, café, arrangementer og billetsalg | Løbende drift og mindre projekter uden ansøgningsfrist |
| Sponsorater | Aftaler med lokale virksomheder om ydelser mod synlighed | Udstyr, klubtøj og faste tilbagevendende udgifter |
| Kommunale puljer | Tilskud fra egen kommune, ofte efter folkeoplysningsloven eller serviceloven | Idræt, kultur og frivilligt socialt arbejde i lokalområdet |
| Statslige puljer | Tilskud fra ministerier og statslige styrelser til afgrænsede indsatser | Større, tidsafgrænsede projekter med et klart samfundsformål |
| Fonde og legater | Private fonde og legatstiftelser med egne uddelingskriterier | Konkrete projekter, udstyr, byggeri eller udvikling |
| Indsamling og crowdfunding | Direkte bidrag fra medlemmer, lokalbefolkning eller online-donorer | Akutte behov eller projekter med bred lokal opbakning |
Kilde: frivillighed.dk, guiden Fundraising i foreninger og frivillige organisationer, 3. september 2026.
Et udpluk af muligheder i Fondsradars database, filtreret efter forening, kultur, idræt og sociale formål.
| Mulighed | Uddeler | Hvem kan søge | Frist | Beløb |
|---|---|---|---|---|
| Det Saxildske Familiefond | Det Saxildske Familiefond | Værdigt trængende personer under uddannelse, etablering eller udvidelse af virksomhed, samt personer med sygdom og rekre | se siden | se siden |
| DIF og DGI's foreningspulje | DIF og DGI | Idrætsforeninger | se siden | 300.000 kr |
| Kulturpuljen | Fredensborg Kommune | Foreninger, enkeltpersoner, kulturinstitutioner, frivillige grupper, kommunale institutioner (i samarbejde), selvorganis | se siden | 100.000 kr |
| Carlsen-Langes Legatstiftelse, Fremme af kristendommen | Carlsen-Langes Legatstiftelse | Arbejde i ord og skrift for kristendommens udbredelse og befæstelse | se siden | se siden |
| Handicaptilskud til medlemmer over 25 år | Lyngby-Taarbæk Kommune | Godkendte frivillige folkeoplysende foreninger med handicappede medlemmer | se siden | se siden |
| Tilskud til frivilligt socialt arbejde - Barnets Lov § 17 | Vejen Kommune | Frivillige sociale foreninger der arbejder med socialt vanskeligt stillede børn, unge og familier (sårbare børn/unge/fam | se siden | se siden |
| Kulturpuljen | Syddjurs Kommune | Foreninger, organisationer og kommunale institutioner med dokumenteret tilhørsforhold til Syddjurs Kommune. Institutione | se siden | se siden |
| Udviklingspuljen til frivilligt socialt arbejde | Odense Kommune - Beskæftigelses- og Socialforvaltningen | Foreninger og organisationer med nye ideer og udviklings-aktiviteter for socialt udsatte og sårbare grupper. Målgruppen | se siden | se siden |
Udvalget er trukket fra Fondsradars database ved seneste build; krav og frister tjekkes altid hos uddeleren. Alle muligheder: /fonde/.
Frivillighed.dk anbefaler et grundigt forarbejde, før I sender den første ansøgning. ISOBRO's guide til at komme godt fra start i fundraising peger på, at I først skal forstå de forskellige bidragstyper, indsamlingsloven og de øvrige regler der gælder, før I går i gang (isobro.dk, 3. september 2026).
Ifølge frivillighed.dk's guide til puljer og fonde findes der flere veje til at finde de rigtige kilder: søgemaskiner for fonde, statens egen oversigt over tilskudspuljer, kommunernes egne hjemmesider og de lokale frivilligcentre (frivillighed.dk, 3. september 2026). Guiden anbefaler desuden at undersøge, hvilke kilder andre lignende foreninger allerede får støtte fra.
På det kommunale niveau er der typisk fire indgange: paragraf 18 i serviceloven, som pålægger kommunerne at støtte frivilligt socialt arbejde, paragraf 17 i barnets lov målrettet børne- og ungeområdet, paragraf 79 i serviceloven til forebyggende og aktiverende tilbud, samt folkeoplysningsloven for idræts-, spejder- og undervisningsforeninger. Reglerne og beløbsgrænserne er forskellige fra kommune til kommune, så tjek altid jeres egen kommunes hjemmeside eller borger.dk for den præcise procedure.
Et konkret eksempel på en kommunal pulje er Paragraf 79-puljen i Faxe Kommune, der støtter forebyggende og aktiverende frivilligt socialt arbejde for lokale ældre-, pensionist- og idrætsforeninger. Et andet eksempel er Odense Kommunes udviklingspulje til frivilligt socialt arbejde, der er målrettet foreninger med nye ideer for socialt udsatte og sårbare grupper.
På fondssiden spænder mulighederne fra landsdækkende puljer som DIF og DGI's foreningspulje, der støtter idrætsforeninger, til lokale legatstiftelser som Det Saxildske Familiefond, der blandt andet støtter uddannelse, erhverv og kultur. Mange kommuner har desuden deres egen kulturpulje, som Kulturpuljen i Fredensborg Kommune og Kulturpuljen i Syddjurs Kommune, der begge er åbne for lokale foreninger.
Hvis jeres forening er godkendt af Skattestyrelsen efter ligningslovens paragraf 8 A, kan private givere trække gaver til foreningen fra i skat. Ifølge skat.dk er det maksimale fradragsbeløb for gaver til godkendte foreninger 20.000 kr. i 2026 (skat.dk, 3. september 2026). Kontingenter og betaling for varer eller ydelser kan derimod ikke fradrages, kun rene gaver og bidrag.
For at giveren automatisk får fradraget, skal foreningen indberette bidraget med giverens CPR-nummer til Skattestyrelsen. Er jeres forening ikke selv godkendt til ordningen, eller er I i tvivl om jeres egen skattemæssige status, skal I kontakte Skattestyrelsen eller jeres kommune direkte, da reglerne afhænger af den enkelte forenings forhold.
En idrætsforening der skal renovere et klubhus, kan for eksempel kombinere fire kilder: en mindre egenfinansiering fra kontingent og et loppemarked, et sponsorat fra en lokal håndværksvirksomhed, en ansøgning til kommunens folkeoplysningspulje eller en pulje som DIF og DGI's foreningspulje, og til sidst en ansøgning til en fond med fokus på renovering eller lokalsamfund.
En kulturforening kan tilsvarende kombinere billetindtægter, en kommunal kulturpulje som Kulturpuljen i Frederikssund Kommune, og en legatstiftelse med et afgrænset formål inden for kultur og kristendom, som Carlsen-Langes Legatstiftelse. Pointen er, at ingen enkelt kilde sjældent dækker hele beløbet, men at en kombination af tre til fire kilder giver den mest realistiske finansieringsplan.
Tag det gratis fondstjek på 2 minutter og se alle dine matches, uden oprettelse, ingen betaling.
Tag det gratis fondstjek →Ja, mange fonde og legater retter sig specifikt mod privatpersoner, for eksempel til uddannelse, sygdom eller sociale formål. Denne guide handler om foreningers fundraising, men de samme principper om forarbejde og målretning gælder også for privatpersoner. Se Fondsradars guide om at søge legater som studerende eller privatperson for den specifikke fremgangsmåde.
De fleste kommuner har et lokalt frivilligcenter, der gratis kan hjælpe med at finde relevante fonde og læse ansøgninger igennem. Jeres forbund, hvis I er tilknyttet et, tilbyder ofte også fundraisingrådgivning. Derudover kan Fondsradar hjælpe med at finde de fonde, der matcher netop jeres projekt og målgruppe.
Læs altid fondens egne retningslinjer først, og tjek om der er et fast ansøgningsskema. Beskriv kort hvem I er, hvad projektet går ud på, hvem det gavner, og læg et realistisk budget ved. Vedhæft vedtægter og seneste årsregnskab hvis fonden beder om det, og send ansøgningen i god tid før jeres deadline for projektet.
Lego Fonden er en af Danmarks største fonde, men den arbejder anderledes end mange af fondene i denne guide: uddelinger sker ofte gennem større, langsigtede partnerskaber frem for enkeltstående ansøgninger fra lokale foreninger. Tjek altid fondens egen hjemmeside for de aktuelle kriterier, før I bruger tid på en ansøgning, da nogle af de allerstørste fonde kun uddeler efter invitation eller til afgrænsede programmer.
De fleste fonde og kommunale puljer kræver, at foreningen har et CVR-nummer og en NemKonto, så bevillingen kan udbetales korrekt. Har I ikke allerede et CVR-nummer, kan I oprette det gratis på virk.dk. Se Fondsradars guide om foreningskonto, CVR og NemKonto for hele processen.
Det varierer meget fra fond til fond. Nogle fonde har faste ansøgningsrunder to til fire gange om året med svar inden for et par måneder, mens andre behandler ansøgninger løbende. Planlæg med god margin, og søg helst i god tid før pengene skal bruges, da flere fondes egne guides anbefaler at søge flere måneder før behovet opstår.
Nej, det er gratis at søge langt de fleste danske fonde, legater og kommunale puljer. Vær opmærksom, hvis en side beder om betaling eller personlige oplysninger, der ikke er relevante for ansøgningen, da det ikke er normal praksis hos fonde og offentlige puljer.
Senest opdateret 3. september 2026. Fondsradar er en informationstjeneste, ikke en rådgiver: tjek altid krav og frister hos den enkelte fond eller myndighed, før du handler.