Økonomisk hjælp ved handicap: merudgifter, hjælpemidler og legater

Når du har et handicap, kan du i praksis søge økonomisk hjælp ad to spor, der ikke udelukker hinanden. Det ene spor er kommunen, som efter serviceloven skal dække nødvendige merudgifter, stille hjælpemidler til rådighed og i nogle tilfælde støtte til bil. Det andet spor er private legater og fonde, som ikke er en lovbestemt ret, men som kan give tilskud til det, kommunen ikke dækker, for eksempel en ferie, en oplevelse eller en konkret udgift for dig eller din familie.

Denne guide gennemgår begge spor, så du ved, hvad du skal søge hvor, og i hvilken rækkefølge det giver mening at gøre det.

Har du en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge din kommune om det, der indtil 1. september 2025 hed merudgiftsydelse, og som nu hedder kompensationsydelse. Ordningen er hjemlet i servicelovens § 100 og dækker udgifter, du har som følge af din funktionsnedsættelse, og som andre i samme livssituation uden funktionsnedsættelse ikke har eller ikke har i samme omfang.

Du skal være mellem 18 år og folkepensionsalderen for at søge. Modtager du allerede førtidspension, kan du som udgangspunkt ikke få kompensationsydelse, medmindre du samtidig modtager bestemte andre ydelser efter serviceloven, jf. borger.dk.

Der findes to spor i ordningen. Vælger du gruppe I, får du et standardiseret beløb uden at skulle dokumentere hver enkelt udgift. Vælger du gruppe II, skal du dokumentere dine faktiske udgifter inden for ni bestemte kategorier, blandt andet medicin, transport, diætpræparater og boligudgifter. For at komme ind i ordningen skal dine sandsynliggjorte eller dokumenterede nødvendige merudgifter mindst udgøre 580 kr. om måneden i gruppe I og 2.090 kr. om måneden i gruppe II (2026-niveau), ifølge borger.dk.

Kommunen skal give dig en konkret vejledning om, hvilket spor der passer bedst til din situation, inden du vælger. Tjek altid det aktuelle beløb hos din egen kommune eller på borger.dk, da satserne reguleres hvert år.

Ud over kompensationsydelsen kan kommunen efter servicelovens §§ 112 og 113 stille hjælpemidler til rådighed, hvis et hjælpemiddel i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af din funktionsnedsættelse, lette din daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for at du kan udføre dit arbejde. Der findes ifølge borger.dk over 60.000 forskellige hjælpemidler i ordningen, fra rollatorer og kørestole til kropsbårne hjælpemidler som støttestrømper og proteser.

Din private økonomi har ikke betydning for, om du kan få et hjælpemiddel eller hvor stort et tilskud du får, og tilskuddet er skattefrit.

Forbrugsgoder er almindelige, masseproducerede produkter. Her yder kommunen kun støtte, hvis udgiften overstiger 500 kr., og hvis produktet i væsentlig grad kan afhjælpe din funktionsnedsættelse. Tilskuddet udgør normalt 50 procent af prisen på et almindeligt produkt i samme kategori. Har du brug for en dyrere, specialtilpasset version på grund af dit handicap, kan kommunen dække den nødvendige merudgift ud over de 50 procent. Vælger du selv en dyrere model end den, kommunen tilbyder, betaler du selv differencen.

Du ansøger digitalt gennem din kommunes selvbetjeningsløsning, medmindre du på grund af sprog, funktionsnedsættelse eller manglende digitale kompetencer ikke kan bruge den, jf. borger.dk. Er du i tvivl om reglerne eller føler dig i klemme i en sag, kan du få gratis og uvildig rådgivning hos Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) på telefon 76 30 19 30.

Har du en varig funktionsnedsættelse, der væsentligt begrænser din gangdistance, kan du søge om et handicapparkeringskort. I modsætning til kompensationsydelsen og hjælpemidlerne er det ikke kommunen, men Danske Handicaporganisationers Brugerservice, der behandler ansøgningen og træffer afgørelsen, ifølge borger.dk.

Du søger via en selvbetjeningsløsning, hvor du sammen med din egen læge eller en hospitalslæge udfylder ansøgningsskemaet og vedlægger et foto. Kortet er personligt og kan søges af både børn og voksne.

Er du i tvivl om dit kort, et afslag eller sagsbehandlingstiden, kan du kontakte Brugerservice direkte på telefon 36 75 17 93 i deres åbningstid, eller læse klagevejledningen i din egen afgørelse. Gyldighedsperiode og eventuelle gebyrer bør du altid tjekke direkte hos Brugerservice, da de kan variere.

Er dit handicap så svært, at du er afhængig af en bil for at kunne få eller fastholde et arbejde, gennemføre en uddannelse eller deltage i aktiviteter, kan du søge kommunen om støtte efter servicelovens § 114. Reglen gælder også forældre og plejeforældre til børn med handicap, der søger på barnets vegne.

Bilstøtten er ikke et tilskud, men et rentefrit lån på op til 231.000 kr. (2026-niveau) til den bedst egnede bil, ifølge borger.dk. Har du brug for en større bil af medicinske årsager, kan der ydes et supplerende lån. Har du brug for særlig indretning af bilen, kan du søge om støtte til det, uanset om du i øvrigt opfylder betingelserne for lån til selve bilen.

Der går som udgangspunkt tidligst 8 år, før du kan få lån til en ny bil igen, medmindre kommunen i særlige tilfælde vurderer, at det skal ske tidligere. Et afslag kan påklages til kommunen og derefter til Ankestyrelsen.

Tabellen giver et hurtigt overblik over de kommunale ordninger og handicapparkeringskortet. Beløb og satser er som beskrevet ovenfor og skal altid tjekkes hos din egen kommune, Brugerservice eller på borger.dk, da de reguleres løbende.

Ud over den lovbestemte hjælp findes der en række private legater og fonde, der uddeler til enkeltpersoner og familier, hvor et handicap indgår som en del af målgruppen. De dækker typisk noget andet end kommunen, for eksempel en ferie, en oplevelse eller en konkret udgift, og du har ingen retskrav på at få tilsagn. Herunder fire eksempler fra Fondsradars database, du kan bruge som udgangspunkt for din egen søgning.

Rækkefølgen nedenfor er ikke et krav, men den giver dig det bedste overblik, før du bruger tid på at søge legater.