Tilskud til idrætsforeninger kommer fra mange kilder på én gang. Kommunen kan støtte lokaler og aktiviteter, nationale puljer finansierer anlæg og talentudvikling, og legater hjælper med rejser til stævner. Det kan hurtigt blive uoverskueligt at vide, hvor man starter.
De fleste aktive foreninger kan søge tilskud — det kræver ikke, at man er stor eller gammel. Grundkravet er typisk, at foreningen er registreret med CVR-nummer, åben for alle, demokratisk ledet og ikke arbejder mod overskud. Herefter åbner en bred vifte af muligheder sig.
Fondsradar samler fonde, puljer og legater fra hele landet ét sted. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste typer af tilskud til idrætsforeninger — og hvad der typisk skal til for at komme i betragtning.
Tag det gratis fondstjek på 2 minutter og se alle dine matches — ingen oprettelse, ingen betaling.
Tag det gratis fondstjek →Kommunen er langt de fleste idrætsforeningers vigtigste tilskudsgiver. Det kommunale system bygger typisk på tre søjler: lokaletilskud, aktivitetstilskud og særlige anlægspuljer.
Lokaletilskud dækker en del af udgifterne til lejede eller selvejede lokaler. Mange kommuner yder 65–75 % af de godkendte udgifter til foreninger der er optaget i kommunens foreningsregister. I Fondsradars database finder du bl.a. Lokaletilskud til foreninger og Ekstraordinært lokaletilskud til renovering for foreninger med akutte renoveringsbehov.
Aktivitetstilskud beregnes ofte per medlem eller per aktivitetstime — særligt for børn og unge. Her findes også Tilskud til instruktørløn for handicapidræt og Medlemstilskud til ældreidræt for deltagere på 60 år og derover til foreninger med specifikke målgrupper.
Faciliteter og anlæg kan søges via Anlægstilskud til idrætsfaciliteter i kommunen eller nationalt via Anlægspuljen til idræts-, fritids- og outdoorfaciliteter og Genopretningspuljen til selvejende idrætshaller. Frister og satser fastsættes af den enkelte kommune og ændres fra år til år — tjek altid direkte hos kommunen.
Ud over kommunen kan foreninger søge nationale støtteordninger. De administreres typisk af DIF, DGI og kulturministerielle fonde.
KV Fonden - Idrætsordning er et legat der støtter idrætsaktiviteter med en social profil. Eventpuljen og Puljen til kultur- og idrætsarrangementer retter sig mod foreninger der vil afholde arrangementer med bred deltagelse. Fritidsliv for alle og Kultur- og Fritidspuljen prioriterer projekter der inkluderer grupper som ellers har svært ved at deltage i foreningslivet.
Talentudviklingspuljen henvender sig til foreninger der arbejder målrettet med talentudvikling. Her kræves typisk dokumentation for trænerkompetencer og et konkret udviklingsforløb.
Beløb og frister bør altid verificeres direkte hos den ansvarlige fond — de ændres fra runde til runde.
Deltager jeres hold i større stævner — regionalt, nationalt eller internationalt — kan der søges særlig rejse- og deltagerstøtte. Det gælder håndbold-, fodbold- og breddeidrætsklubber der sender spillere til mesterskaber eller landsholdssamlinger.
Tilskud til rejser - idræt (mesterskabsstævner og landsholdsdeltagelse) er målrettet netop denne situation. Internationalt Rejselegat dækker deltagelse i internationale stævner og kan kombineres hermed.
I perioder med store internationale begivenheder — eksempelvis EM i håndbold 2026 og VM i fodbold 2026 — opretter Danmarks Idrætsforbund og DGI typisk tillægspuljer til arrangements- og rejsestøtte. Disse annonceres direkte hos forbundene og er tidsafgrænsede, så hold øje med åbningsperioderne.
Vil I afholde et arrangement i forbindelse med et mesterskab, kan Eventpuljen og Børnekulturelle arrangementer også være relevante — særligt hvis arrangementet er åbent for bredden.
De fleste tilskud til idrætsforeninger stiller de samme grundlæggende krav: CVR-nummer, vedtægter der sikrer demokratisk ledelse og åbenhed for alle, og at foreningen ikke arbejder med overskud for øje. Kommunale tilskud kræver desuden typisk, at foreningen er optaget i kommunens foreningsregister — ansøg om optagelse, inden I søger tilskud.
En stærk ansøgning indeholder klare svar på: hvem gavner det, hvor mange, hvad koster det, og hvad dækker tilskuddet konkret. Foreninger der kan vise aktivitetstal, aldersfordeling og geografisk forankring, styrker ansøgningen markant.
Anlægs- og renoveringspuljer kræver som regel tilbud fra håndværkere og en ejererklæring eller lejekontrakt. Talentpuljer kræver dokumentation for trænerlicens og en udviklingsplan. Fondsradar viser kravene for de fonde vi dækker — men frister og specifikke dokumentationskrav bør altid tjekkes direkte hos den ansvarlige pulje.
Ja, idrætsforeninger er en af de mest støtteberettigede foreningstyper i Danmark. Kommunale tilskud til lokaler og aktiviteter er tilgængelige for langt de fleste registrerede foreninger. Derudover findes nationale puljer og private fonde med specifik fokus på idræt og folkesundhed.
Grundkravene er typisk: CVR-registrering, vedtægter der sikrer demokratisk ledelse og åbenhed for alle, og at foreningen ikke arbejder med overskud for øje. For kommunale tilskud skal foreningen desuden som regel være godkendt i kommunens foreningsregister. Kravene varierer en smule fra kommune til kommune og fra pulje til pulje.
Kommuner kan lovligt støtte folkeoplysende aktiviteter for børn, unge og voksne — herunder lokaler, instruktørløn og arrangementer. Kommunen må ikke støtte aktiviteter der har karakter af professionel sport eller overvejende sigter mod konkurrence frem for bred deltagelse. Reglerne er fastsat i folkeoplysningsloven.
Start med at sikre, at foreningen er godkendt i kommunens foreningsregister. Find derefter de relevante puljer, notér frister og krav, og skriv en konkret ansøgning med aktivitetstal, budget og formål. Mange kommuner har et digitalt ansøgningsskema. Nationale puljer har egne portaler og egne frister.
Ja, det er muligt og almindeligt at kombinere tilskud fra flere kilder. Vær opmærksom på, at nogle puljer kræver, at I oplyser andre tilskud, og at det samlede tilskud ikke må overstige de faktiske udgifter. Dobbelttjek reglerne i den specifikke pulje.
Fristerne varierer fra kommune til kommune. Lokaletilskud søges typisk én gang om året, mens aktivitetstilskud kan have løbende ansøgning eller to-tre frister per år. Kontakt jeres kommunes fritids- eller kulturforvaltning for de aktuelle frister — eller find tilskuddet i Fondsradars database.
Konkrete tal vinder: antal aktive medlemmer, aldersfordeling og eventuel social profil, præcist budget og klart formål. For anlægspuljer gælder det om at indhente tilbud og dokumentere ejerskab eller lejemål. En kort, præcis ansøgning slår næsten altid en lang og vag.