En fundats er fondens grundlæggende dokument, i dag oftest kaldet en vedtægt, og den bestemmer præcis hvem fonden må støtte, og hvad pengene må bruges til. Det afgørende afsnit er formålsparagraffen: den, ikke fondens navn eller omdømme, afgør om du overhovedet kan søge. De fleste fonde gengiver hovedpunkterne fra fundatsen på deres egen hjemmeside, så du sjældent behøver at finde selve juradokumentet for at kunne vurdere om det er værd at søge.
Ordet fundats stammer fra den ældre betegnelse for det dokument, der stifter en fond. I dag bruger både fonde og myndigheder oftest ordet vedtægt om det samme dokument, men de to ord dækker præcis den samme funktion: det er fondens grundlov. Vedtægten fastlægger fondens navn, formål, kapital og ledelse, og den skal godkendes af fondsmyndigheden, før fonden kan begynde at uddele penge.
For dig som søger er det vigtigste, at vedtægten sætter en hård grænse for, hvad pengene må bruges til. En fondsbestyrelse kan ikke bare vælge at støtte noget, der ligger uden for det formål, stifteren har skrevet ind i vedtægten, uanset hvor godt et projekt ellers er. Derfor er det spild af tid at søge en fond, hvis dit formål ikke matcher fondens, og det er også derfor, at 'læs fundatsen' er det første og vigtigste råd, erfarne ansøgere giver videre.
Reglerne for, hvad en fondsvedtægt skal indeholde, fastsættes af fondsmyndighederne og er senest justeret i 2014. En fuld vedtægt skal blandt andet indeholde fondens navn, stifter, formål, grundkapitalens størrelse, antallet af bestyrelsesmedlemmer og hvordan de udpeges, fondens regnskabsår, og hvordan overskud og reserver må bruges.
Filtrér efter formål eller målgruppe for at se, hvilke ordningers formålsparagraf der passer til jer.
| Mulighed | Uddeler | Hvem kan søge | Frist | Beløb |
|---|---|---|---|---|
| Hørsholm Kommune Klimapulje | Hørsholm Kommune | Borgergrupper, foreninger, institutioner og virksomheder | se siden | 15.000 kr |
| Det Saxildske Familiefond | Det Saxildske Familiefond | Værdigt trængende personer under uddannelse, etablering eller udvidelse af virksomhed, samt personer med sygdom og rekre | se siden | se siden |
| Mindelegat for Maren Laura Hansen, Georg Henrik Hansen og Arne Hansen | Ret&Råd Odense | Kronisk syge og handicappede personer | se siden | se siden |
| DIF og DGI's foreningspulje | DIF og DGI | Idrætsforeninger | se siden | 300.000 kr |
| Martin Levys Mindelegat | Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet | Unge forskere der studerer lingvistik eller filologi, og som ved mindst et udgivet arbejde har godtgjort at kunne yde no | se siden | 100.000 kr |
| Kulturpuljen | Fredensborg Kommune | Foreninger, enkeltpersoner, kulturinstitutioner, frivillige grupper, kommunale institutioner (i samarbejde), selvorganis | se siden | 100.000 kr |
| Lokal klimapulje | Assens Kommune | Lokalråd i Assens Kommune samt involverede lokale aktører (foreninger, skoler, grundejerforeninger, borgere) | se siden | 250.000 kr |
| Fru Helvig Christiansens Mindelegat | Elektro-Isola A/S | Unge mennesker i eller fra Vejle til uddannelse i handel og håndværk. Samt unge mennesker i eller fra Vejle til hjælp un | se siden | 1.000 kr |
Udvalget er trukket fra Fondsradars database ved seneste build; krav og frister tjekkes altid hos uddeleren. Alle muligheder: /fonde/.
Formålsparagraffen er typisk kort, men hvert ord tæller. Læs den mindst to gange og læg mærke til fire ting: hvilken persongruppe eller sag fonden vil hjælpe, om der er en geografisk afgrænsning, om der er en fortrinsret til bestemte personer (for eksempel stifterens efterkommere), og om formuleringen er bred eller snæver.
Det Saxildske Familiefond er et godt eksempel på, hvor meget en formålsparagraf kan indeholde på én gang. Fonden støtter værdigt trængende personer inden for uddannelse, etablering af virksomhed, sygdom og sociale formål, men efterkommere af fondens stifter har fortrinsret. Det betyder, at to ansøgere med samme behov kan blive vurderet forskelligt, alene fordi den ene har en slægtsmæssig tilknytning til stifteren.
I den anden ende af skalaen ligger legater med en meget snæver formålsparagraf, som Martin Levys Mindelegat, der kun støtter unge forskere inden for lingvistik eller filologi, som allerede har udgivet et betydningsfuldt arbejde. Her hjælper det ikke at være en dygtig ansøger inden for et andet fagområde. Formuleringen i vedtægten er den grænse, du ikke kan argumentere dig uden om.
Nedenfor ser du et udsnit af fonde og puljer med hver deres formulering af, hvad de støtter. Bemærk hvor forskelligt formålet kan se ud, selvom to ordninger begge kalder sig 'legat' eller 'pulje'.
| Ordning | Uddeler | Hvad de støtter (kort) | Hvem kan søge |
|---|---|---|---|
| Det Saxildske Familiefond | Det Saxildske Familiefond | Uddannelse, erhverv, sygdom og sociale formål for værdigt trængende, efterkommere har fortrinsret | Privatpersoner og foreninger |
| Martin Levys Mindelegat | Det Humanistiske Fakultet, KU | Unge forskere inden for lingvistik eller filologi med et udgivet arbejde | Privatpersoner |
| DIF og DGI's foreningspulje | DIF og DGI | Idrætsforeningers projekter og aktiviteter | Idrætsforeninger |
| Kulturpuljen | Fredensborg Kommune | Kulturelle aktiviteter og projekter i kommunen | Foreninger, enkeltpersoner og institutioner |
| Lokal klimapulje | Assens Kommune | Klimaprojekter drevet af lokalråd og lokale aktører | Lokalråd, foreninger, skoler og borgere i kommunen |
Beløb og frister varierer og bør altid tjekkes på ordningens egen side, da de opdateres løbende.
Når du søger på 'hvad støtter Røde Kors' eller 'hvad støtter Blå Kors', er svaret ofte, at organisationen selv ikke er én fond, men administrerer eller er tilknyttet flere navngivne legater og mindefonde, hver med sin egen vedtægt og formålsparagraf. Det samme mønster ses i mindre skala i vores egen database: Fru Helvig Christiansens Mindelegat administreres af virksomheden Elektro-Isola A/S, mens Mindelegat for Maren Laura Hansen, Georg Henrik Hansen og Arne Hansen administreres af advokatfirmaet Ret&Råd Odense.
Det betyder, at du ikke kan slutte fra organisationens overordnede formål til, om et konkret legat under den vil kunne støtte dig. Du skal finde det specifikke legats egen formålsparagraf, ikke bare organisationens generelle beskrivelse af sit arbejde. Se organisationernes egne profiler på Fondsradars side om organisationer, hvor de legater og fonde, der er tilknyttet store humanitære organisationer, er samlet.
De færreste ansøgere behøver at læse hele det juridiske vedtægtsdokument. I stedet gengiver de fleste fonde de vigtigste punkter, formål, målgruppe, krav til ansøgningen og eventuelt beløbsgrænser, direkte på deres egen hjemmeside eller ansøgningsportal. Start altid der.
Kan du ikke finde oplysningerne på fondens egen side, er der tre veje videre. For ikke-erhvervsdrivende fonde (også kaldet almene fonde) er Civilstyrelsen fondsmyndighed og fører tilsyn med, at fondsloven overholdes, men styrelsen behandler ikke enkeltansøgninger og kan ikke oplyse dig om, hvorvidt du personligt kvalificerer dig til et legat. For erhvervsdrivende fonde er det Erhvervsstyrelsen, der er fondsmyndighed. Er der tale om en kommunal pulje, som Hørsholm Kommunes Klimapulje eller Assens Kommunes Lokale klimapulje, er det kommunens egne retningslinjer, ikke en fundats i juridisk forstand, du skal læse, og de findes typisk på kommunens hjemmeside under puljens navn.
Er du i tvivl om, hvorvidt dit projekt ligger inden for formålet, er det oftest hurtigere og mere præcist at kontakte fondens sekretariat eller den advokat, der administrerer legatet, end at forsøge selv at fortolke en gammel juridisk formulering.
Mange blander tre forskellige typer dokumenter sammen, når de leder efter, hvad en ordning støtter.
Private fonde og legater har en vedtægt (tidligere kaldet fundats), godkendt af fondsmyndigheden, og formålet kan som hovedregel ikke ændres grundlæggende, så længe fonden eksisterer. Kommunale puljer, som Fredensborg Kommunes Kulturpulje, har derimod administrative retningslinjer, som kommunalbestyrelsen selv kan justere år for år, og de er ikke underlagt fondsloven på samme måde. Fondslignende foreninger har en vedtægt, der kan ændres af generalforsamlingen, hvis det ikke strider mod medlemmernes rettigheder, og de er derfor mere fleksible end de klassiske fonde.
Denne forskel har praktisk betydning: en kommunal pulje kan ændre sine kriterier fra år til år, mens en gammel fonds formålsparagraf typisk har stået stort set uændret i årtier. Tjek derfor altid, om du læser årets retningslinjer for en pulje eller en fonds mere permanente vedtægt, før du lægger tid i en ansøgning.
Nogle vedtægter er skrevet for mange år siden og bruger et sprog, der ikke længere er helt tidssvarende. Det er fondens egen bestyrelse, der har ansvaret for at fortolke og administrere vedtægten i overensstemmelse med dens oprindelige formål, og i sidste ende er det bestyrelsen, der afgør, om din ansøgning ligger inden for rammerne.
Er du fortsat i tvivl efter at have læst fondens egen beskrivelse af formålet, er den bedste fremgangsmåde at sende en kort mail eller ringe til fonden, før du bruger tid på en fuld ansøgning. De fleste bestyrelser og administratorer svarer gerne på et konkret spørgsmål om, hvorvidt et bestemt projekt eller en bestemt persongruppe falder inden for formålet. Har du brug for at sammenligne flere ordninger på én gang, kan du bruge Fondsradars gratis fondstjek til at få et overblik over, hvilke fonde og puljer der reelt matcher jeres situation, før I går i gang med at skrive.
Tag det gratis fondstjek på 2 minutter og se alle dine matches, uden oprettelse, ingen betaling.
Tag det gratis fondstjek →En fundats er det ældre navn for en fonds vedtægt, altså det juridiske dokument der fastlægger fondens navn, formål, kapital og ledelse. I dag bruger både fonde og fondsmyndighederne som regel ordet vedtægt, men de dækker samme dokument og samme funktion: de sætter rammen for, hvad fonden må uddele penge til.
Der er ingen indholdsmæssig forskel. Fundats er den ældre betegnelse for det stiftelsesdokument, hvor fondens navn, formål og ledelse er beskrevet, mens vedtægt er den betegnelse, fonde og fondsmyndighederne bruger i dag. Begge ord dækker samme godkendte dokument, og det er dokumentet, der i sidste ende afgør, om du kan søge.
Start på fondens egen hjemmeside, hvor de fleste beskriver formål og ansøgningskrav i almindeligt sprog. Er det en kommunal pulje, ligger retningslinjerne på kommunens hjemmeside. Er det en ikke-erhvervsdrivende fond, er Civilstyrelsen fondsmyndighed, men styrelsen rådgiver ikke enkeltansøgere om, hvorvidt de kan søge et konkret legat.
Røde Kors er en stor organisation med mange forskellige aktiviteter og ofte flere tilknyttede legater og fonde, som hver kan have sin egen formålsparagraf og målgruppe. Du bør altid finde det konkrete legats egen beskrivelse af, hvad det støtter, i stedet for at gå ud fra organisationens generelle formål.
Ligesom hos andre store humanitære organisationer kan der være flere ordninger tilknyttet Blå Kors med hver deres formål og målgruppe. Tjek altid den konkrete ordnings egen ansøgningsside eller retningslinjer, før du søger, i stedet for at gå ud fra organisationens overordnede arbejdsområde.
Kun meget sjældent, og aldrig grundlæggende, mens fonden eksisterer. Vedtægtsændringer i fonde kræver bestyrelsens beslutning og godkendelse fra fondsmyndigheden, som vurderer ændringen op mod fondens oprindelige, stiftende vedtægt. Fondslignende foreninger har lidt mere frihed, da deres formål kan ændres af generalforsamlingen.
Nej. En kommunal pulje, som en klimapulje eller kulturpulje, styres af kommunale retningslinjer, som kommunalbestyrelsen selv kan justere fra år til år. En fonds vedtægt er derimod godkendt af en fondsmyndighed og kan som hovedregel ikke ændres grundlæggende, så længe fonden består.
Senest opdateret 3. september 2026. Fondsradar er en informationstjeneste, ikke en rådgiver: tjek altid krav og frister hos den enkelte fond eller myndighed, før du handler.