Forside / Guides / Ansøgningshåndværket / Fondsmidler: hvad er det, og hvem kan…

Fondsmidler: hvad er det, og hvem kan søge?

Fondsmidler er penge, som en fond, en kommunal pulje eller et legat uddeler til et bestemt formål, for eksempel uddannelse, kultur, idræt eller sociale formål. Både privatpersoner, foreninger og i nogle tilfælde virksomheder kan søge, men hver fond har sine egne regler for målgruppe, beløb og frist. Der er ikke én samlet pulje at søge, men tusindvis af selvstændige fonde og puljer, så du finder fondsmidler ved at lede efter dem der matcher lige præcis dit formål og din situation.

Ansvarlig redaktør: Nikolaj Bæk · senest gennemgået 3. september 2026

Hvad er fondsmidler?

Fondsmidler er en samlebetegnelse for de penge, som fonde, kommunale puljer og legater uddeler til det formål der står i deres vedtægter eller fundats. Ordet dækker altså ikke én bestemt type organisation, men selve pengene: en bevilling fra en fond, en tildeling fra en pulje og et legat fra et mindelegat er alle fondsmidler i praksis.

En fond er en selvstændig juridisk enhed med en formue, som skal bruges, eller hvor afkastet af formuen skal bruges, til det formål stifteren har bestemt. Civilstyrelsen er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde i Danmark og fører tilsyn med, at fondsloven bliver overholdt, som det fremgår af Civilstyrelsens egen beskrivelse af sagsområdet fonde (se kilder nedenfor). En kommunal pulje er typisk penge, som kommunen, regionen eller en statslig myndighed har afsat til et afgrænset formål i en given periode, for eksempel en klimapulje eller en kulturpulje. Et legat er ofte en mindre, navngivet bevilling, som kan være bundet til en bestemt personkreds: en by, en uddannelse, en sygdom eller en slægt.

Det fælles træk er, at pengene skal søges aktivt. Der findes intet automatisk fondstilskud, uanset hvor oplagt dit formål ser ud, og du skal selv finde frem til de fonde og puljer der matcher.

Hvem uddeler fondsmidler, og hvem kan søge?

Fondsmidler kommer fra flere forskellige typer af uddelere, og de retter sig ikke alle mod den samme målgruppe. Tabellen nedenfor viser de fire typer du oftest møder, med et konkret eksempel fra Fondsradars database.

TypeTypisk uddelerHvem kan typisk søgeEksempel
FondEn selvejende institution med egen formuePrivatpersoner og foreninger inden for fondens formålDet Saxildske Familiefond
Kommunal puljeKommunen, fx en klima- eller kulturpuljeOfte foreninger, borgergrupper og institutioner, nogle gange også virksomhederHørsholm Kommune Klimapulje
LegatEn fond eller institution med et navngivet legatEn afgrænset personkreds, fx studerende, syge eller en bestemt byMartin Levys Mindelegat
Forenings- eller brancepuljeEn interesseorganisation, fx DIF og DGIForeninger inden for organisationens områdeDIF og DGI's foreningspulje

Beløb og frister varierer meget fra fond til fond. Tjek altid den enkelte fonds egen side for de aktuelle vilkår.

Fonde og puljer der uddeler fondsmidler

Et udvalg af fonde, legater og puljer fra Fondsradars database. Tjek altid den enkelte fonds egen side for aktuel frist og krav.

MulighedUddelerHvem kan søgeFristBeløb
Hørsholm Kommune KlimapuljeHørsholm KommuneBorgergrupper, foreninger, institutioner og virksomhederse siden15.000 kr
Det Saxildske FamiliefondDet Saxildske FamiliefondVærdigt trængende personer under uddannelse, etablering eller udvidelse af virksomhed, samt personer med sygdom og rekrese sidense siden
Mindelegat for Maren Laura Hansen, Georg Henrik Hansen og Arne HansenRet&Råd OdenseKronisk syge og handicappede personerse sidense siden
DIF og DGI's foreningspuljeDIF og DGIIdrætsforeningerse siden300.000 kr
Martin Levys MindelegatDet Humanistiske Fakultet, Københavns UniversitetUnge forskere der studerer lingvistik eller filologi, og som ved mindst et udgivet arbejde har godtgjort at kunne yde nose siden100.000 kr
KulturpuljenFredensborg KommuneForeninger, enkeltpersoner, kulturinstitutioner, frivillige grupper, kommunale institutioner (i samarbejde), selvorganisse siden100.000 kr
Lokal klimapuljeAssens KommuneLokalråd i Assens Kommune samt involverede lokale aktører (foreninger, skoler, grundejerforeninger, borgere)se siden250.000 kr
Fru Helvig Christiansens MindelegatElektro-Isola A/SUnge mennesker i eller fra Vejle til uddannelse i handel og håndværk. Samt unge mennesker i eller fra Vejle til hjælp unse siden1.000 kr

Udvalget er trukket fra Fondsradars database ved seneste build; krav og frister tjekkes altid hos uddeleren. Alle muligheder: /fonde/.

Er fondsmidler kun for privatpersoner?

Nej. Er du privatperson, kan du søge legater og fonde der retter sig mod dig som enkeltperson, for eksempel til uddannelse, sygdom eller et bestemt projekt. Er I en forening, kan I søge de langt flere fonde og puljer der er målrettet foreningsliv, idræt, kultur og lokale aktiviteter, som DIF og DGI's foreningspulje og Kulturpuljen fra Fredensborg Kommune er eksempler på. Er I en virksomhed, findes der også puljer, typisk inden for erhvervsudvikling, klima og eksport, men de fleste fonde og legater er rettet mod privatpersoner eller foreninger, så I skal lede mere målrettet.

Det afgørende er ikke, om du er 'den rette type' i en generel forstand, men om du opfylder den enkelte fonds målgruppe, sådan som den er beskrevet i vedtægterne eller fundatsen.

Sådan søger du fondsmidler i fem trin

Uanset om du søger som privatperson eller på vegne af en forening, er fremgangsmåden den samme.

  • Find de fonde og puljer der matcher dit formål, din målgruppe og din geografi, ikke bare ordet 'fond' eller 'legat'.
  • Læs fundatsen eller vedtægterne, så du ved præcis hvad fonden vil støtte, og hvad den udtrykkeligt ikke støtter.
  • Tjek fristen. Nogle fonde har faste ansøgningsrunder én eller to gange om året, andre har løbende ansøgning uden fast deadline.
  • Skriv en konkret ansøgning: hvad søger du eller I til, hvor meget koster det, og hvad opnår I eller de personer det kommer til gavn for.
  • Send ansøgningen den rigtige vej, gem en kopi, og notér hvornår du søgte, så du kan følge op hvis fonden ikke har svarfrist.

Eksempler på fonde og puljer der uddeler fondsmidler

Fondsdanmark er stort og spredt, og det kan være svært at vide hvor man skal begynde. Her er nogle eksempler fra forskellige dele af fondslandskabet, så du kan se bredden i hvad der findes.

Det Saxildske Familiefond støtter blandt andet værdigt trængende personer under uddannelse, ved etablering af virksomhed og ved sygdom, med fortrinsret til efterkommere af fondens stifter. Kulturpuljen i Fredensborg Kommune går til foreninger, kulturinstitutioner og enkeltpersoner med kulturelle projekter i kommunen. DIF og DGI's foreningspulje er målrettet idrætsforeninger, mens Hørsholm Kommune Klimapulje retter sig bredt mod borgergrupper, foreninger, institutioner og virksomheder med klimaprojekter. Martin Levys Mindelegat er et eksempel på et meget snævert legat, målrettet unge forskere inden for lingvistik eller filologi.

Pointen er, at fondsmidler ikke er én pulje du kan søge samlet. Det er tusindvis af selvstændige beslutninger truffet af hver deres bestyrelse, med hver deres formål og målgruppe.

Skal du betale skat af fondsmidlerne?

Som privatperson skal du som hovedregel betale skat af et legat eller en bevilling, du modtager. Der findes dog vigtige undtagelser.

Uddelinger fra foreninger og fonde, der er godkendt af Skattestyrelsen til at uddele midler til sociale og sygdomsbekæmpende formål, er skattefri op til 17.900 kroner i 2026. Beløb derover skal du selv oplyse som skattepligtig indkomst i rubrik 17 på årsopgørelsen (kilde: skat.dk, hentet 3. september 2026).

Studielegater er som udgangspunkt skattepligtige, men er skattefri hvis de udtrykkeligt er klausuleret til studieophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og bruges til sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet, ophold på studiestedet samt dokumenterede udgifter til undervisning (kilde: skat.dk, hentet 3. september 2026). Modtager du et legat fra en udenlandsk fond, skal du selv oplyse hele beløbet som skattepligtig indkomst i rubrik 20 (kilde: skat.dk, hentet 3. september 2026).

Er I en forening, afhænger de skattemæssige regler for en bevilling af jeres organisationsform og af hvad pengene bruges til. Tjek altid med Skattestyrelsen eller jeres revisor, før I bogfører en bevilling som skattefri.

Hvem fører tilsyn med fondene?

Civilstyrelsen er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde i Danmark og fører tilsyn med, at fondsloven overholdes (kilde: civilstyrelsen.dk, hentet 3. september 2026). Det betyder blandt andet, at fondene skal indsende årsregnskab, og at Civilstyrelsen kan gribe ind, hvis en fond ikke forvalter sin formue eller uddeler efter sit formål som beskrevet i vedtægterne.

Som ansøger betyder det, at en fonds formål ikke bare er en overskrift på hjemmesiden. Det er en juridisk forpligtelse, fonden er underlagt tilsyn på. Derfor er fundatsen eller vedtægterne den mest pålidelige kilde til, om dit projekt reelt passer ind, langt mere pålidelig end en generel beskrivelse på en oversigtsside.

Find de fonde, der matcher netop dig

Tag det gratis fondstjek på 2 minutter og se alle dine matches, uden oprettelse, ingen betaling.

Tag det gratis fondstjek →

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en fond, en pulje og et legat?

En fond er en selvstændig juridisk enhed med egen formue, som skal bruges til et bestemt formål. En pulje er typisk penge, en kommune eller myndighed har afsat til et afgrænset formål i en periode. Et legat er ofte en mindre, navngivet bevilling knyttet til en bestemt personkreds. I praksis kaldes pengene fra alle tre for fondsmidler.

Kan foreninger søge fondsmidler?

Ja. Mange fonde og kommunale puljer er specifikt målrettet foreninger, idrætsklubber og kulturelle initiativer, som for eksempel DIF og DGI's foreningspulje og kommunale kulturpuljer. Tjek den enkelte fonds vedtægter for om I skal være en registreret forening, have et CVR-nummer eller opfylde andre formkrav.

Kan virksomheder søge fondsmidler?

Ja, men i mindre omfang end privatpersoner og foreninger. Nogle kommunale puljer, for eksempel klimapuljer, inkluderer udtrykkeligt virksomheder i målgruppen. De fleste rene legater og familiefonde er derimod rettet mod privatpersoner eller foreninger, så tjek altid fondens målgruppe før I søger.

Skal jeg betale skat af fondsmidler?

Som hovedregel ja. Uddelinger fra fonde og foreninger godkendt til sociale eller sygdomsbekæmpende formål er dog skattefri op til 17.900 kroner i 2026, og visse studielegater er skattefri hvis de er klausuleret til rejse og ophold. Beløb derover er skattepligtige og skal oplyses på årsopgørelsen (kilde: skat.dk).

Hvor finder jeg fondsmidler der passer til mit formål?

Søg på formål, målgruppe og geografi, ikke kun på ordet 'fond'. En landsdækkende fond til uddannelse er lige så relevant som en lokal kommunal pulje, hvis den matcher dit konkrete projekt. Fondsradar samler fonde, puljer og legater, så du kan filtrere efter det der faktisk gælder for dig.

Hvor lang tid tager det at få svar på en ansøgning?

Det varierer meget fra fond til fond. Nogle har faste ansøgningsrunder med svar et par måneder efter fristen, andre behandler løbende ansøgninger inden for få uger. Fondens egen side eller fundats vil typisk oplyse en forventet sagsbehandlingstid, ellers må du kontakte fonden direkte.

Kan man søge flere fonde til det samme projekt?

Ja, det er almindeligt at søge flere fonde samtidig eller i forlængelse af hinanden til det samme projekt, medmindre en fond eksplicit skriver, at den kun støtter projekter uden anden finansiering. Vær dog ærlig i ansøgningen om, hvilke andre fonde I har søgt eller fået tilsagn fra.

Kilder

Læs videre

Se hvilke fonde du kan søgeGratis fondstjek

Senest opdateret 3. september 2026. Fondsradar er en informationstjeneste, ikke en rådgiver: tjek altid krav og frister hos den enkelte fond eller myndighed, før du handler.