Søg fonde flere steder samtidig: sådan gør du uden at det ligner spam

Ja. Der findes ingen lov, regel eller praksis der siger at du kun må søge én fond eller pulje ad gangen til et projekt. Tværtimod er det den almindelige fremgangsmåde, fordi de fleste fonde og puljer kun dækker en del af et budget, og fordi mange ansøgninger får afslag uden begrundelse.

Civilstyrelsen, som er tilsynsmyndighed for de almennyttige fonde, skriver selv at de ikke fører et register over fonde og deres formål, og at henvendelser om ansøgninger derfor skal rettes til bestyrelsen for den enkelte fond. Der findes med andre ord ingen central instans der koordinerer, begrænser eller holder øje med hvor mange steder du søger. Det er op til dig selv at holde styr på det.

Det eneste der kan gå galt, er hvis du søger støtte til det samme, konkrete udgiftspunkt to gange og ender med dobbelt finansiering af samme post. Det er ikke et problem at søge flere fonde til samme PROJEKT, så længe du er ærlig om det samlede budget og hvad du eventuelt allerede har fået tilsagn om andre steder, hvis fonden spørger.

Det der får en ansøgning til at ligne spam, er sjældent at du søger mange steder. Det er at teksten er tydeligt genbrugt uden tilpasning: forkert fondsnavn i indledningen, et formål der ikke matcher fondens egen fundats, eller et beløb der ikke hænger sammen med det fonden plejer at uddele. Det ser en bestyrelse på fem minutter.

Den effektive metode er ikke at skrive hver ansøgning fra bunden, men heller ikke at kopiere den samme tekst overalt. Byg i stedet ét grundigt grundlagsdokument du selv ejer, og tilpas det til hver fond.

Grundlaget bør indeholde: en kort beskrivelse af projektet eller situationen (hvad, hvorfor, hvem det gavner), et realistisk budget med de udgiftsposter du søger dækket, hvem I er (forening, organisation eller dig som privatperson), og en tidsplan for hvornår pengene skal bruges.

Når grundlaget står klart, tager det typisk kun 10 til 20 minutters tilpasning at skrive en ny ansøgning til en ny fond: du bytter formålsafsnittet ud, så det matcher fondens egne ord, og du justerer beløbet efter hvad fonden plejer at give. Se selve skrivearbejdet uddybet i guiden om hvordan man skriver en god fondsansøgning.

De fonde og puljer der findes i Danmark, spænder bredt: nogle er landsdækkende, andre er bundet til én kommune. Nogle retter sig kun mod privatpersoner, andre kun mod foreninger. Tabellen viser et udsnit, så du kan se hvor forskellige kravene er, selv inden for samme type projekt.

Har I et projekt med flere sider, kan I ofte søge mere end én pulje uden at det er problematisk, bare I er tydelige om hvad hver ansøgning konkret dækker. Et klimaprojekt kan for eksempel søge en kommunal klimapulje som Hørsholm Kommunes Klimapulje eller Assens Kommunes Lokale klimapulje til selve anlægget, og samtidig søge en landsdækkende fond til formidling eller undervisningsmateriale.

Er I en idrætsforening, er DIF og DGI's foreningspulje et eksempel på en pulje der er målrettet netop idrætsforeninger, og som I typisk kan søge parallelt med en lokal kulturpulje som Fredensborg Kommunes Kulturpulje, hvis projektet også har et kulturelt element. Adskil altid udgiftsposterne tydeligt i budgettet, så det er klart hvad hver ansøgning dækker, og skriv det gerne direkte i teksten hvis I søger flere steder til samme projekt.

Som privatperson er det især relevant hvis din situation passer til flere forskellige legatformål på samme tid. Nogle legater deler endda uddeler: Brødrene E., S. og A. Larsens Legat uddeler både et rejselegat til billedkunstnere og et julelegat til værdigt trængende i Rønne, og du kan i princippet søge begge dele, hvis din situation passer til begge formål, bare du søger dem hver for sig med den rigtige begrundelse.

Passer din situation til flere formål, kan det give mening at søge bredt: et mindelegat rettet mod kronisk syge og handicappede, som Mindelegatet for Maren Laura Hansen, Georg Henrik Hansen og Arne Hansen, et uddannelseslegat som Fru Helvig Christiansens Mindelegat, hvis du samtidig er under uddannelse, eller et forskningslegat som Martin Levys Mindelegat, hvis du er forsker inden for netop lingvistik eller filologi. Søg kun de legater hvor din situation reelt matcher kriterierne, ellers spilder du både din egen tid og bestyrelsens.

Ja, som hovedregel er legater og uddelinger skattepligtig indkomst, men der findes beløbsgrænser. Ifølge Skattestyrelsen er uddelinger fra godkendte fonde til sociale eller sygdomsbekæmpende formål skattefri op til 17.900 kroner i 2026 (17.100 kroner i 2025). Beløb ud over grænsen bliver beskattet.

Du skal normalt ikke selv indberette et legat fra en dansk fond: danske fonde har indberetningspligt og indberetter beløbet direkte til Skattestyrelsen, så det står på din årsopgørelse. Står beløbet forkert, skal du bede fonden om at rette indberetningen, ikke selv ændre tallet. Modtager du derimod et legat fra en udenlandsk fond, gælder en anden regel: du skal selv oplyse hele beløbet på din årsopgørelse og betale skat af det, fordi udenlandske fonde ikke indberetter automatisk til de danske myndigheder. Studielegater kan under visse betingelser være skattefri, hvis de er øremærket studierejser og dokumenterede meromkostninger. Er du i tvivl om din konkrete situation, så tjek det direkte hos Skattestyrelsen.

Skal du søge flere fonde på én gang, hjælper det at gøre det systematisk i stedet for at sende ansøgninger ud i vilden sky, efterhånden som du støder på en fond.