Indsamlingsnævnet: sådan anmelder foreningen en indsamling

Indsamlingsnævnet er nedsat under Civilstyrelsen og har til opgave at give tilladelse til indsamlinger samt føre kontrol med, at de indsamlede midler bruges til det formål, indsamleren har oplyst (civilstyrelsen.dk, 3. september 2026). Nævnet behandler ansøgninger om tilladelse, modtager regnskaber efter en indsamling, og kan behandle klager over konkrete indsamlinger.

Reglen er enkel at huske: beder jeres forening om penge, varer eller andre bidrag fra andre end jeres egne medlemmer, uanset om det sker på gaden, ved dørene, online eller ved salg af produkter hvor overskuddet går til formålet, kræver det som udgangspunkt en tilladelse efter indsamlingsloven, før I går i gang (frivillighed.dk, 3. september 2026). Det gælder både en enkeltstående gadeindsamling, en indsamlingsbøsse i en butik og en indsamlingskampagne på foreningens hjemmeside eller sociale medier.

Reglerne gælder kun for indsamlinger rettet mod andre end jeres egen forening. Sælger klubben lodsedler eller kaffe til egne medlemmer for at finansiere en klubtur, er det ikke en indsamling i lovens forstand. Det bliver det først, når I henvender jer til offentligheden eller til personer uden for jeres egen kreds.

Ikke alt, foreningen gør for at samle penge ind, er omfattet af indsamlingsloven. Ifølge frivillighed.dks gennemgang af reglerne er blandt andet følgende undtaget fra kravet om tilladelse (frivillighed.dk, 3. september 2026):

Er I i tvivl om jeres konkrete indsamling falder ind under en af undtagelserne, er det Indsamlingsnævnet, der i sidste ende afgør spørgsmålet. Skriv til dem direkte, før I går i gang, hvis I er usikre, fremfor at gætte jer frem.

For de fleste lokale foreninger, der planlægger en enkeltstående indsamling til for eksempel et renoveringsprojekt eller et konkret formål, vil § 3 være den relevante mulighed. § 4-tilladelsen er typisk forbeholdt større, landsdækkende organisationer, der løbende samler ind til flere formål samtidig.

Før I sender ansøgningen til Indsamlingsnævnet, skal I have styr på nogle praktiske forhold. Ifølge frivillighed.dks guide til at få godkendt foreningens indsamling er kravene blandt andet (frivillighed.dk, 3. september 2026):

Ansøgningen skal indsendes, før indsamlingen går i gang, og I skal derfor lægge tid ind til sagsbehandling i jeres planlægning. Skal indsamlingen foregå hus til hus eller på gaden, gælder der desuden yderligere krav og en særskilt ansøgningsproces hos Civilstyrelsen. Tjek altid de nyeste blanketter og vejledninger på civilstyrelsen.dk/sagsomraader/indsamlingsnaevnet, da formularerne opdateres løbende.

Når indsamlingen er afsluttet, skal foreningen indsende et regnskab til Indsamlingsnævnet, der viser, hvad der blev samlet ind, og hvordan pengene er brugt. Regnskabet skal ledsages af en erklæring om, at indsamlingen er gennemført efter indsamlingslovens regler og god indsamlingsskik.

Har indsamlingen bragt mere end 50.000 kr. ind, skal regnskabet revideres og påtegnes af en statsautoriseret eller registreret revisor, før det sendes til nævnet (civilstyrelsen.dk, 3. september 2026). Ligger beløbet under grænsen, kan I typisk selv stå for regnskabet, men tjek altid den konkrete formulering i jeres tilladelse, da nævnet kan stille yderligere krav i den enkelte sag.

Har foreningen en § 4-tilladelse, der løber over flere år, skal I indsende regnskab og en status hvert år i tilladelsens løbetid, senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning.

Når man søger efter Indsamlingsnævnet, støder man ofte også på de store, landsdækkende indsamlinger som Danmarks Indsamling, Røde Kors' indsamlinger og Kræftens Bekæmpelses indsamlinger. Det er typisk organisationer med en § 4-tilladelse, der gør det muligt for dem at samle ind til flere formål over flere år under samme godkendelse.

Er jeres forening interesseret i selv at bidrage til, samarbejde med eller lave en lokal indsamling i forlængelse af en af de landsdækkende kampagner, gælder de samme regler som beskrevet ovenfor: I skal enten have jeres egen tilladelse, eller I skal indsamle penge til fordel for en organisation, der allerede har en gyldig tilladelse. Tjek den konkrete organisations egen hjemmeside for de aktuelle datoer og vilkår for det pågældende år, da det varierer fra kampagne til kampagne.

En indsamling er kun én af flere måder, jeres forening kan skaffe penge på, og den kræver forarbejde, en godkendt tilladelse og efterfølgende regnskab. Skal I finansiere et konkret projekt, kan det derfor være lettere at søge en fond eller en offentlig pulje, hvor I ikke selv skal stå for en indsamlingstilladelse.

Et eksempel er Nordea-fondens program Liv i det lokale, der støtter lokale foreninger og selvejende institutioner med typisk 40.000 kr. og op til 200.000 kr. til konkrete projekter. Et andet eksempel er Landdistriktspuljen i Faaborg-Midtfyn Kommune, der giver op til 100.000 kr. til foreninger, lokalråd og selvejende institutioner med almennyttige projekter. Har foreningen et socialt sigte, kan I også kigge mod kommunale puljer som § 18-puljen i Syddjurs Kommune, der støtter frivilligt socialt arbejde i foreninger og netværksgrupper.

Fælles for fonde og puljer er, at I søger om et konkret beløb til et konkret formål, uden at skulle indhente en indsamlingstilladelse eller aflægge regnskab til Indsamlingsnævnet bagefter. I kan finde flere muligheder, der passer til netop jeres forening og formål, i listen nedenfor.