Indsamlingsnævnet er den offentlige myndighed under Civilstyrelsen, der giver tilladelse til indsamlinger i Danmark og fører kontrol med, at pengene bruges til det opgivne formål. De fleste foreninger, der beder om penge, varer eller donationer fra andre end egne medlemmer, skal have en tilladelse efter indsamlingsloven, før indsamlingen går i gang. Der findes to typer tilladelse, en kortere § 3-tilladelse til ét konkret formål og en § 4-tilladelse til organisationer med skattefradragsgodkendelse, og begge koster et gebyr og kræver, at I aflægger regnskab bagefter.
Indsamlingsnævnet er nedsat under Civilstyrelsen og har til opgave at give tilladelse til indsamlinger samt føre kontrol med, at de indsamlede midler bruges til det formål, indsamleren har oplyst (civilstyrelsen.dk, 3. september 2026). Nævnet behandler ansøgninger om tilladelse, modtager regnskaber efter en indsamling, og kan behandle klager over konkrete indsamlinger.
Reglen er enkel at huske: beder jeres forening om penge, varer eller andre bidrag fra andre end jeres egne medlemmer, uanset om det sker på gaden, ved dørene, online eller ved salg af produkter hvor overskuddet går til formålet, kræver det som udgangspunkt en tilladelse efter indsamlingsloven, før I går i gang (frivillighed.dk, 3. september 2026). Det gælder både en enkeltstående gadeindsamling, en indsamlingsbøsse i en butik og en indsamlingskampagne på foreningens hjemmeside eller sociale medier.
Reglerne gælder kun for indsamlinger rettet mod andre end jeres egen forening. Sælger klubben lodsedler eller kaffe til egne medlemmer for at finansiere en klubtur, er det ikke en indsamling i lovens forstand. Det bliver det først, når I henvender jer til offentligheden eller til personer uden for jeres egen kreds.
Ikke alt, foreningen gør for at samle penge ind, er omfattet af indsamlingsloven. Ifølge frivillighed.dks gennemgang af reglerne er blandt andet følgende undtaget fra kravet om tilladelse (frivillighed.dk, 3. september 2026):
Et udpluk af muligheder i Fondsradars database, filtreret efter forening og sociale formål.
| Mulighed | Uddeler | Hvem kan søge | Frist | Beløb |
|---|---|---|---|---|
| Det Saxildske Familiefond | Det Saxildske Familiefond | Værdigt trængende personer under uddannelse, etablering eller udvidelse af virksomhed, samt personer med sygdom og rekre | se siden | se siden |
| Handicaptilskud til medlemmer over 25 år | Lyngby-Taarbæk Kommune | Godkendte frivillige folkeoplysende foreninger med handicappede medlemmer | se siden | se siden |
| Tilskud til frivilligt socialt arbejde - Barnets Lov § 17 | Vejen Kommune | Frivillige sociale foreninger der arbejder med socialt vanskeligt stillede børn, unge og familier (sårbare børn/unge/fam | se siden | se siden |
| Udviklingspuljen til frivilligt socialt arbejde | Odense Kommune - Beskæftigelses- og Socialforvaltningen | Foreninger og organisationer med nye ideer og udviklings-aktiviteter for socialt udsatte og sårbare grupper. Målgruppen | se siden | se siden |
| Paragraf 79 puljen til forebyggende og aktiverende frivilligt socialt arbejde | Faxe Kommune | Lokale ældre-, pensionist- og idrætsforeninger hjemmehørende i Faxe Kommune. Aktiviteter må være rettet mod ældre og/ell | se siden | se siden |
| Tilskud til frivilligt socialt arbejde | Solrød Kommune | Frivillige sociale foreninger, organisationer, netværk eller grupper. Boligforeninger, idræts- og kulturforeninger med t | se siden | se siden |
| Tilskud til frivilligt socialt arbejde - Hovedpulje 2027 | Billund Kommune | Frivillige sociale organisationer og foreninger | se siden | se siden |
| Landdistriktspuljen | Faaborg-Midtfyn Kommune | Foreninger, lokalråd, selvejende institutioner (almennyttige projekter). Ikke til enkeltpersoner. | se siden | 100.000 kr |
| Nordea-fonden, Liv i det lokale | Nordea-fonden | Lokale foreninger, selvejende institutioner (frivilligcentre, idrætshaller, museer), offentlige institutioner (bibliotek | se siden | 40.000 kr |
| Intech International Fonden, Lokale projekter og initiativer | Intech International Fonden | Foreninger, institutioner, klubber, private eller lignende i Brønderslev Kommune | se siden | se siden |
Udvalget er trukket fra Fondsradars database ved seneste build; krav og frister tjekkes altid hos uddeleren. Alle muligheder: /fonde/.
Er I i tvivl om jeres konkrete indsamling falder ind under en af undtagelserne, er det Indsamlingsnævnet, der i sidste ende afgør spørgsmålet. Skriv til dem direkte, før I går i gang, hvis I er usikre, fremfor at gætte jer frem.
For de fleste lokale foreninger, der planlægger en enkeltstående indsamling til for eksempel et renoveringsprojekt eller et konkret formål, vil § 3 være den relevante mulighed. § 4-tilladelsen er typisk forbeholdt større, landsdækkende organisationer, der løbende samler ind til flere formål samtidig.
| § 3-tilladelse | § 4-tilladelse | |
|---|---|---|
| Hvem kan søge | Alle personer og organisationer med CVR-nummer | Kun organisationer godkendt som almennyttige efter skattelovgivningen, som har eksisteret i mindst tre år |
| Varighed | Op til 1 år ad gangen | Op til 3 år ad gangen |
| Formål | Ét konkret, afgrænset formål pr. tilladelse | Kan dække flere indsamlinger under samme godkendelse |
| Gebyr i 2026 | 1.300 kr. | 12.300 kr. |
Kilde: civilstyrelsen.dk, siden om ansøgning om tilladelse til indsamling efter § 3 eller § 4, hentet 3. september 2026. Gebyret reguleres årligt, så tjek altid den aktuelle sats hos Civilstyrelsen, før I betaler.
Før I sender ansøgningen til Indsamlingsnævnet, skal I have styr på nogle praktiske forhold. Ifølge frivillighed.dks guide til at få godkendt foreningens indsamling er kravene blandt andet (frivillighed.dk, 3. september 2026):
Ansøgningen skal indsendes, før indsamlingen går i gang, og I skal derfor lægge tid ind til sagsbehandling i jeres planlægning. Skal indsamlingen foregå hus til hus eller på gaden, gælder der desuden yderligere krav og en særskilt ansøgningsproces hos Civilstyrelsen. Tjek altid de nyeste blanketter og vejledninger på civilstyrelsen.dk/sagsomraader/indsamlingsnaevnet, da formularerne opdateres løbende.
Når indsamlingen er afsluttet, skal foreningen indsende et regnskab til Indsamlingsnævnet, der viser, hvad der blev samlet ind, og hvordan pengene er brugt. Regnskabet skal ledsages af en erklæring om, at indsamlingen er gennemført efter indsamlingslovens regler og god indsamlingsskik.
Har indsamlingen bragt mere end 50.000 kr. ind, skal regnskabet revideres og påtegnes af en statsautoriseret eller registreret revisor, før det sendes til nævnet (civilstyrelsen.dk, 3. september 2026). Ligger beløbet under grænsen, kan I typisk selv stå for regnskabet, men tjek altid den konkrete formulering i jeres tilladelse, da nævnet kan stille yderligere krav i den enkelte sag.
Har foreningen en § 4-tilladelse, der løber over flere år, skal I indsende regnskab og en status hvert år i tilladelsens løbetid, senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning.
Når man søger efter Indsamlingsnævnet, støder man ofte også på de store, landsdækkende indsamlinger som Danmarks Indsamling, Røde Kors' indsamlinger og Kræftens Bekæmpelses indsamlinger. Det er typisk organisationer med en § 4-tilladelse, der gør det muligt for dem at samle ind til flere formål over flere år under samme godkendelse.
Er jeres forening interesseret i selv at bidrage til, samarbejde med eller lave en lokal indsamling i forlængelse af en af de landsdækkende kampagner, gælder de samme regler som beskrevet ovenfor: I skal enten have jeres egen tilladelse, eller I skal indsamle penge til fordel for en organisation, der allerede har en gyldig tilladelse. Tjek den konkrete organisations egen hjemmeside for de aktuelle datoer og vilkår for det pågældende år, da det varierer fra kampagne til kampagne.
En indsamling er kun én af flere måder, jeres forening kan skaffe penge på, og den kræver forarbejde, en godkendt tilladelse og efterfølgende regnskab. Skal I finansiere et konkret projekt, kan det derfor være lettere at søge en fond eller en offentlig pulje, hvor I ikke selv skal stå for en indsamlingstilladelse.
Et eksempel er Nordea-fondens program Liv i det lokale, der støtter lokale foreninger og selvejende institutioner med typisk 40.000 kr. og op til 200.000 kr. til konkrete projekter. Et andet eksempel er Landdistriktspuljen i Faaborg-Midtfyn Kommune, der giver op til 100.000 kr. til foreninger, lokalråd og selvejende institutioner med almennyttige projekter. Har foreningen et socialt sigte, kan I også kigge mod kommunale puljer som § 18-puljen i Syddjurs Kommune, der støtter frivilligt socialt arbejde i foreninger og netværksgrupper.
Fælles for fonde og puljer er, at I søger om et konkret beløb til et konkret formål, uden at skulle indhente en indsamlingstilladelse eller aflægge regnskab til Indsamlingsnævnet bagefter. I kan finde flere muligheder, der passer til netop jeres forening og formål, i listen nedenfor.
Tag det gratis fondstjek på 2 minutter og se alle dine matches, uden oprettelse, ingen betaling.
Tag det gratis fondstjek →Nej. Beder I kun om penge blandt jeres egne medlemmer, eller indsamler I brugte genstande af ringe værdi, er det undtaget fra kravet om tilladelse. Henvender I jer derimod til offentligheden, uanset om det er på gaden, ved dørene eller online, kræver det som udgangspunkt en tilladelse efter indsamlingsloven, før I går i gang.
En § 3-tilladelse kan alle med CVR-nummer søge, gælder op til et år og ét konkret formål, og kostede 1.300 kr. i 2026. En § 4-tilladelse er forbeholdt organisationer, der allerede er godkendt som almennyttige og har eksisteret i mindst tre år, gælder op til tre år og flere formål, og kostede 12.300 kr. i 2026.
Kun hvis indsamlingen har bragt mere end 50.000 kr. ind. Så skal regnskabet revideres og påtegnes af en statsautoriseret eller registreret revisor, før det sendes til Indsamlingsnævnet. Ligger beløbet under grænsen, kan foreningen typisk selv stå for regnskabet, men tjek altid kravene i jeres konkrete tilladelse.
Ja, mange foreninger finansierer deres projekter helt eller delvist gennem fonde, legater og kommunale puljer i stedet for, eller ved siden af, en indsamling. Fordelen er, at I ikke selv skal have en indsamlingstilladelse eller aflægge regnskab til Indsamlingsnævnet. Se listen af relevante fonde og puljer for jeres forening ovenfor.
I skal først oprette en dedikeret bankkonto til indsamlingen, beskrive formålet klart, og vedlægge vedtægter og kontaktoplysninger på den ansvarlige. Ansøgningen og gebyret sendes til Indsamlingsnævnet, før indsamlingen går i gang. Tjek de aktuelle blanketter og krav på civilstyrelsen.dk, da de opdateres løbende.
Er indsamlingen ikke undtaget fra loven, og har foreningen ikke søgt tilladelse, er det ulovligt. Indsamlingsnævnet kan reagere på henvendelser og klager, og en overtrædelse af indsamlingsloven kan i sidste ende medføre en bøde. Er I i tvivl om jeres konkrete situation, bør I kontakte Indsamlingsnævnet, før I går i gang.
Det er eksempler på store, landsdækkende indsamlinger, som typisk drives af organisationer med en § 4-tilladelse, der dækker flere formål over flere år. De aktuelle datoer og vilkår for en given kampagne fastsættes af organisationen selv hvert år, så tjek deres egne hjemmesider for det aktuelle års detaljer.
Senest opdateret 3. september 2026. Fondsradar er en informationstjeneste, ikke en rådgiver: tjek altid krav og frister hos den enkelte fond eller myndighed, før du handler.