Danmarks største fonde 2026: de 25 der uddelte mest

Listen herunder viser de 25 fonde, der uddelte flest kroner i deres seneste offentliggjorte regnskabsår, langt de fleste med regnskabsår 2025. Tallene kommer fra fondenes egne årsrapporter, indberettet til CVR og hentet direkte fra regnskaber.virk.dk, ikke fra fondenes hjemmesider eller pressemeddelelser.

Spændet er enormt. Novo Nordisk Fonden alene uddelte flere penge end de næste 24 fonde på listen tilsammen. I den anden ende af det danske fondslandskab findes tusindvis af små legater, hvor et enkelt legat kan være på nogle få tusind kroner om året.

De fem øverste fonde på listen, Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller-fonden, LEGO Fonden, Nordea-fonden og Carlsbergfondet, uddelte tilsammen over 17 milliarder kroner i deres seneste regnskabsår. Det er mere end to tredjedele af alle pengene i det samlede datasæt på 522 fonde.

Novo Nordisk Fonden går enegang. Fondens uddelinger steg 34 procent til 10,8 milliarder kroner, drevet af Novo Nordisks resultater. Nordea-fonden havde den kraftigste procentvise vækst blandt de ti største, plus 54 procent, mens Carlsbergfondet og Lundbeckfonden begge uddelte færre penge end året før.

Grafen herunder viser de ti største fonde ved siden af hinanden. Læg mærke til, hvor stort spring der er fra Novo Nordisk Fonden til nummer to på listen.

Danmark har usædvanligt mange fonde i forhold til sin størrelse, og langt fra alle uddeler penge hvert eneste år, mens en stor del sidder på formuer der aldrig kommer i spil (kilde: fondenesvidenscenter.dk).

Danmarks Statistik følger også fondenes bevillinger på nationalt niveau. Ifølge den nyeste opgørelse bevilgede danske fonde 27,5 milliarder kroner til almennyttige formål i 2024, en stigning på 1,4 milliarder kroner fra året før (kilde: dst.dk).

Det datasæt, denne side bygger på, dækker 522 fonde med et dokumenteret uddelingstal på mindst 100.000 kroner. Det svarer til omkring 86 procent af det beløb, Danmarks Statistik har opgjort for fondenes almennyttige bevillinger, men kun en lille brøkdel af det samlede antal fonde i landet. De fleste danske fonde er små, lokale legater uden nogen offentlig liste over deres uddelinger.

Fondsmarkedet i Danmark er meget skævt fordelt. I det samlede datasæt på 522 fonde og 25,43 milliarder kroner står de fem største fonde for 67,5 procent af alle uddelte kroner. De 40 største står for 93,4 procent, mens den nederste halvdel af fondene tilsammen kun uddeler 0,52 procent.

Uddelingerne steg samlet 15,1 procent i seneste regnskabsår. Men trækker man Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller-fonden og Nordea-fonden ud af regnestykket, faldt de resterende fondes uddelinger med 2,8 procent. Væksten i toppen skjuler altså, at flertallet af de mellemstore og store fonde faktisk uddelte mindre end året før, heriblandt Elsass Fonden (minus 36 procent), Otto Mønsteds Fond (minus 25 procent) og Købmand Herman Sallings Fond (minus 34 procent).

Skævheden gælder også geografisk. Region Hovedstaden er hjemsted for 85,3 procent af de uddelte kroner i datasættet, langt mere end regionens andel af befolkningen.

En fond er en selvstændig juridisk enhed med sin egen formue. Fonden uddeler typisk afkastet af formuen, ikke selve formuen, til et formål der er fastlagt i dens fundats. Driver fonden erhvervsvirksomhed eller har den bestemmende indflydelse over et selskab, kaldes den en erhvervsdrivende fond og er registreret som type 'Erhvervsdrivende fond' i CVR, mens rene uddelende fonde typisk står som 'Fonde og andre selvejende institutioner'. Du kan altid slå en fonds registrerede type op på cvr.dk.

Et legat er ofte en mindre fond eller en øremærket pulje inden for en større fond, ofte oprettet for at mindes en bestemt person. Mange af de mindste ordninger i Fondsradars database er den type, uddelinger på nogle få tusind kroner om året til en helt afgrænset gruppe.

En pulje er som regel ikke en fond i juridisk forstand, men en tidsbegrænset bevilling fra en kommune, en organisation eller staten. Puljer har typisk klare ansøgningsfrister og et fast kronebeløb pr. år, i modsætning til fonde, hvor bevillingen afhænger af årets afkast.

Danmarks Statistik har tidligere vist, at videnskabelige og forskningsformål modtager den klart største andel af fondenes bevillinger, mens formål inden for kultur og uddannelse samt sociale formål og sundhed tilsammen har fået omkring 30 procent (kilde: dst.dk, opgørelse for 2018). De resterende procent går til internationale humanitære formål, erhverv, regionaludvikling samt natur og miljø.

Blandt de store fonde i denne opgørelse er det kun et fåtal, der selv oplyser præcis hvor mange kroner der går til sociale formål. Augustinus Fonden har oplyst 60,8 millioner kroner til sociale og humanitære indsatser af en samlet uddeling på 607,8 millioner. Nordjyllandsfonden oplyser 54,4 millioner kroner socialt, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond 27,4 millioner, OJD Fonden 43,6 millioner til humanitær hjælp, og Gudbjorg og Ejnar Honoré's Fond 24,8 millioner kroner.

For de fleste af de øvrige fonde i datasættet er det formål der fremgår, sundhed, forskning, erhverv, kultur eller uddannelse, langt bredere end det, folk normalt tænker på som 'sociale fonde', og kun de fonde der eksplicit selv opdeler deres uddelinger, kan bruges til at sige noget præcist om det sociale beløb.

Ja, men vær realistisk om chancerne. Fonde som Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og LEO Fondet uddeler først og fremmest til forskningsinstitutioner, universiteter og store organisationer, ikke til enkeltpersoner eller mindre foreningsaktiviteter. Konkurrencen om de store fondes penge er hård, og ansøgningerne er ofte omfattende.

Har du selv brug for hjælp, eller sidder I i en forening der leder efter penge til en konkret aktivitet, er chancen som regel langt bedre hos mindre og mere lokale ordninger. De modtager typisk færre ansøgninger, og mange af dem er direkte rettet mod din situation eller jeres formål.

Spektret er stort: mens Novo Nordisk Fonden uddelte 10,8 milliarder kroner, kan et lille legat som Fru Helvig Christiansens Mindelegat have en uddeling på 1.000 kroner til én ung fra Vejle. Begge dele tæller med i det danske fondslandskab. Eksempler på den type mindre, konkrete ordninger er DIF og DGI's foreningspulje til idrætsforeninger, Kulturpuljen i Fredensborg Kommune og Lokal klimapulje i Assens Kommune til lokale klimaprojekter.

Vil du eller jeres forening finde de fonde, der faktisk passer til jeres situation, kan I bruge Fondsradar til at søge på tværs af hele databasen i stedet for at gætte jer frem fond for fond.