Hvad er en typisk bevilling fra en fond? Medianer fra fondenes egne lister

Ordet bevilling bruges om flere forskellige ting, og det er værd at slå fast med det samme, hvad du selv leder efter. I denne guide handler bevilling om en pengegave fra en fond, et legat eller en offentlig pulje, altså det beløb du kan søge og få udbetalt til et konkret formål.

Bevilling kan også betyde en tilladelse. En alkoholbevilling er kommunens godkendelse af at en forening eller en klub må sælge eller servere alkohol, og den søges hos kommunen, ikke hos en fond. En handicapkørsel-bevilling eller en Sahva-bevilling er kommunens afgørelse om at give dig et hjælpemiddel eller en transportordning, og den hører under Servicelovens regler om hjælpemidler, ikke under fondsverdenen. Søger du den slags bevilling, skal du kontakte din kommune, ikke en fond eller en forening.

Bevilling bruges også om helt andre ordninger, som denne guide ikke dækker: en indsamlingsbevilling (den tilladelse en organisation som Kræftens Bekæmpelse eller Danmarks Indsamling skal have for at indsamle penge) er en myndighedsgodkendelse, ikke en pengegave du selv kan søge. Det samme gælder beløb fra konkrete indsamlinger som Danmarks Indsamling eller Knæk Cancer, og legater under EU's Erasmus-ordning, som har deres egne, separate regler. Søger du oplysning om den slags, skal du gå direkte til organisationen eller ordningen selv.

Resten af denne artikel handler om den type bevilling du kan søge fra fonde, legater og puljer, altså pengegaven.

Når man taler om den typiske bevilling, mener man som regel medianen, altså det beløb hvor halvdelen af bevillingerne er større og halvdelen er mindre. Medianen er mere retvisende end gennemsnittet, fordi et enkelt kæmpebeløb ellers trækker gennemsnittet skævt.

Vi har set på de bevillingslister som en række store danske fonde selv har offentliggjort, og bygget medianer af dem. Mønsteret er tydeligt: jo større og mere landsdækkende fonden er, jo højere er den typiske bevilling, og jo mere specialiseret formålet er (for eksempel forskning frem for en lokal forening), jo højere ligger beløbet også.

Det er en fælde at slå én fond op og tro at den har ét fast beløb. Flere store fonde driver både en lille lokalpulje til foreninger og en stor landsdækkende bevillingsrunde til forskning eller store projekter, og medianen for de to er ofte adskillige gange forskellig.

Nordea-fonden er det tydeligste eksempel. Fondens lokalpulje, som lokalforeninger og ildsjæle over hele landet søger, har en typisk bevilling på 25.000 kr. Fondens landsdækkende bevillinger, som går til store projekter og institutioner, har en typisk bevilling på 567.022 kr, altså mere end 20 gange så meget. Har du en lille lokal forening, er det derfor lokalpuljen du skal kigge efter, ikke det landsdækkende spor.

Augustinus Fonden viser samme mønster på tværs af formål: den typiske sociale bevilling i Danmark ligger på 500.000 kr, mens fondens bevillinger til nyreforskning typisk ligger på 1.225.000 kr, mere end dobbelt så meget. Formålet, ikke fondens navn alene, afgør altså hvilket beløb du kan forvente.

Hvis du søger som forening eller privatperson lokalt, er det ikke de store forskningsfonde du skal sammenligne dig med. Kommunale puljer, lokale legater og mindre fonde uddeler ofte i tusinder eller titusinder af kroner pr. bevilling, ikke millioner.

Et par eksempler fra vores database viser spændet: DIF og DGI's foreningspulje har et loft på op til 300.000 kr pr. bevilling til idrætsforeninger. Lokal klimapulje under Assens Kommune giver op til 250.000 kr til lokale klimaprojekter. Kulturpuljen i Fredensborg Kommune giver op til 100.000 kr til kulturelle aktiviteter, foreninger og enkeltpersoner. Hørsholm Kommunes Klimapulje har et loft på 15.000 kr, og et lille legat som Fru Helvig Christiansens Mindelegat, som støtter unge fra Vejle under uddannelse, har typisk et beløb på 1.000 kr.

Danmarks Statistik samler hvert år tal for danske fondes bevillinger på tværs af en stikprøve på 550 fonde, opregnet til hele populationen. For 2024 viser opgørelsen 8.738 fonde og 100.503 bevillinger på i alt 29,63 mia. kr, hvoraf 26,32 mia. kr faktisk blev udbetalt samme år. Det giver en gennemsnitlig bevilling på omkring 295.000 kr, men spændet mellem formålene er stort: sociale formål har både flest bevillinger (30.871) og det laveste gennemsnit, omkring 98.000 kr pr. bevilling, mens internationale humanitære formål og natur- og miljøformål ligger på over 1,8 mio. kr i gennemsnit.

Fondenes Videnscenter, som samler tal fra en række af landets største medlemsfonde, bekræfter størrelsesordenen: deres opgørelse for 2024 lander på omkring 29,6 mia. kr i samlede bevillinger, hvoraf medlemsorganisationer, typisk foreninger og institutioner, modtog cirka 80 procent, svarende til 22,9 mia. kr. Begge kilder viser altså den samme ramme, men ingen af dem oplyser et gennemsnit for netop din type sag, så brug tallene til at forstå den samlede ramme, ikke til at gætte dit eget beløb.

Du behøver ikke gætte. De fleste fonde med en fast pulje eller ansøgningsrunde oplyser enten et maksimumbeløb, et interval eller en liste over tidligere bevillinger.

En bevilling fra en fond kan i nogle tilfælde påvirke dine offentlige ydelser eller din skat, og det afhænger helt af din konkrete situation, hvilken type ydelse du modtager, og hvad legatet er givet til. Det gælder blandt andet spørgsmål om et skattefrit engangsbeløb til førtidspensionister, om fribeløb ved kontanthjælp, eller om et legat tæller med i dit rådighedsbeløb.

Fondsradar kan hjælpe dig med at finde de fonde og legater der matcher din situation, men vi kan ikke rådgive om din personlige skat eller dine offentlige ydelser. Tjek altid reglerne hos Skattestyrelsen og din kommune, før du søger, hvis beløbet kan påvirke andre ydelser du modtager.