Fondsuddelinger pr. region: hvor fondene bor, og hvor pengene lander

Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse over fondes aktiviteter gav de danske fonde tilsagn om almennyttige bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, en stigning på 1,4 mia. kr. fra året før. Af det beløb blev 24,2 mia. kr. rent faktisk udbetalt i løbet af året. De erhvervsdrivende fonde, altså fonde der selv driver en virksomhed eller ejer aktier i en, stod for 71,3 procent af de samlede bevillinger.

Fondsradars eget datasæt over 522 fonde med et offentligt kendt uddelingstal viser et beslægtet billede: de fonde uddelte tilsammen 25,43 mia. kr. i deres seneste regnskabsår, en fremgang på 15,1 procent i forhold til året før. Trækker man de tre allerstørste fonde, Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden, ud af tallet, faldt uddelingerne i resten af fondsdanmark derimod med 2,8 procent. Væksten er med andre ord i høj grad drevet af en lille håndfuld meget store fonde, ikke af fondsdanmark som helhed.

Ser man på hvor de allerstørste fonde er registreret, er billedet meget skævt. I Fondsradars datasæt kommer 85,3 procent af de 25,43 mia. kr. fra fonde med hjemsted i Region Hovedstaden. Det hænger sammen med, at flere af Danmarks største erhvervsdrivende fonde historisk er vokset ud af store hovedstadsbaserede virksomheder og stadig er registreret dér, uanset hvor pengene rent faktisk uddeles hen bagefter.

Koncentrationen gælder også fondene imellem: de fem største fonde i datasættet stod for 67,5 procent af alle uddelte kroner, og de 40 største for hele 93,4 procent (godt 23,7 mia. kr.), mens den nederste halvdel af de 522 fonde tilsammen kun stod for 0,52 procent. Herunder ses de ti fonde, der uddelte mest i deres seneste regnskabsår, hvor de kom fra, og hvor meget de ændrede sig fra året før.

Nej. En fonds hjemsted er ikke det samme som hvor pengene ender. De fleste af de store fonde, blandt andre Novo Nordisk Fonden, Nordea-fonden og Carlsbergfondet, uddeler landsdækkende og støtter projekter i alle fem regioner. Samtidig findes der tusindvis af mindre fonde, legater og kommunale puljer, som er forankret helt lokalt, uanset om du bor i Nordjylland, på Fyn eller på Sjælland.

Et par eksempler fra Fondsradars database viser bredden. Hørsholm Kommune driver sin egen Klimapulje for borgere, foreninger og virksomheder i Region Hovedstaden. Fredensborg Kommune, også i Region Hovedstaden, har en Kulturpulje for foreninger og enkeltpersoner. Assens Kommune i Region Syddanmark har en Lokal klimapulje målrettet lokalråd og lokale aktører. Og DIF og DGI's foreningspulje er et eksempel på det modsatte: en landsdækkende pulje, der uddeler til idrætsforeninger i alle fem regioner.

Mange, der søger på "fonde region" eller "feriefonden region [X]", leder faktisk ikke efter en fond, man kan søge støtte fra. De fem danske regioner, Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland, er selv store offentlige arbejdsgivere, og flere af dem administrerer en intern feriefond eller lignende personaleordning for deres egne ansatte, for eksempel adgang til feriehuse eller feriegodtgørelse.

En sådan feriefond er et personalegode, ikke en fond eller et legat du kan søge om støtte fra udefra. Er du selv ansat i en af regionerne, finder du login og vilkår på din arbejdsgivers intranet eller i personaleafdelingen, ikke hos Fondsradar. Er du derimod på udkig efter en fond eller pulje, der giver reel ferie- eller julehjælp til privatpersoner uanset arbejdsgiver, kan du finde dem samlet på vores side om feriefonde.

Fordi de store fondes penge sjældent er bundet til deres eget hjemsted, er geografi ikke det bedste udgangspunkt, når du leder efter støtte. Formål og målgruppe er en mere sikker vej ind:

Når du har fundet en fond eller pulje, der matcher dit formål, er selve ansøgningen den samme proces, uanset om fonden ligger i København eller i din egen kommune:

Fondsradar samler fonde, legater og puljer fra hele landet på tværs af region og formål, så du hurtigt kan se hvilke der reelt matcher dig eller din forening.