Hvem får fondenes penge? Fordelingen på modtagere og formål

Danske fonde bevilgede i alt 29,6 mia. kr. i 2024, mens de faktisk udbetalte 26,3 mia. kr. samme år, ifølge Danmarks Statistiks opgørelse over fondes bevillinger og udbetalinger. Forskellen på de to tal skyldes blandt andet flerårige projekter, hvor pengene bevilges det ene år og udbetales over de følgende.

Pengene fordelte sig på 100.503 enkeltbevillinger med en gennemsnitlig størrelse på 295.000 kr. Men gennemsnittet dækker over enorme forskelle: nogle bevillinger er på et par tusind kroner til et lokalt legat, andre er hundredvis af millioner til et forskningscenter.

Statistikken bygger på en stratificeret stikprøve på omkring 550 fonde, som Danmarks Statistik opregner til hele populationen. Den dækker de fonde der er registreret som erhvervsdrivende fonde eller fonde og andre selvejende institutioner i Det Centrale Virksomhedsregister, samt udvalgte nonprofitforeninger der reelt fungerer som fonde.

Det korte svar på hvem der får fondenes penge, er at det langt fra kun er privatpersoner der ansøger om et legat. Danmarks Statistiks tal for 2024 viser en klar fordeling mellem fem modtagergrupper.

Fondsdanmark er meget skævt fordelt. Ifølge Danmarks Statistik stod 60 fonde med bevillinger over 50 mio. kr. for 87,1 procent af alle bevilgede kroner i 2024. Resten, altså langt de fleste af landets fonde, uddeler tilsammen den sidste ottendedel.

Fondenes Videnscenter, som samler viden om filantropiske fonde og foreninger i Danmark, anslår at der findes omkring 9.000 danske fonde i alt, men kun cirka 500 af dem, svarende til omkring 6 procent, indberetter aktivt deres uddelinger til Danmarks Statistik. De øvrige er enten for små til at være med i stikprøven, eller de uddeler slet ikke længere. Centeret peger desuden på at de 60 største fonde stod for omkring 90 procent af de samlede udbetalinger i 2023, et niveau der stemmer godt overens med Danmarks Statistiks 2024 tal.

For dig som ansøger betyder det to ting. For det første er der reelt tusindvis af mindre fonde og legater du sjældent hører om i medierne, men som tilsammen uddeler betydelige summer. For det andet skal du ikke forvente at de allerstørste, mest kendte fonde er dem der er lettest at få penge fra: konkurrencen om deres kroner er hård, mens de mange små og mellemstore fonde ofte har færre ansøgere pr. krone.

Ikke alle 29,6 mia. kr. er tilgængelige for en almindelig ansøger. En stor del går til offentlige institutioner, interne overførsler mellem fonde eller udenlandske modtagere, som du som privatperson, forening eller mindre virksomhed ikke kan konkurrere med.

Trækker man de offentlige institutioner, de interne donationer og posten 'andet' fra, står der cirka 12,5 mia. kr. tilbage, svarende til 42,3 procent af de samlede bevillinger, som reelt er søgbare for privatpersoner, foreninger og virksomheder. Det er stadig et stort beløb, men det viser samtidig at halvdelen af de tal du ofte ser i medierne om fondenes milliarder, aldrig kommer i nærheden af en almindelig ansøgning.

Fondenes uddelinger dækker otte hovedformål: kultur, sociale formål, natur og miljø, sundhed, uddannelse og folkeoplysning, erhvervs- og regionaludvikling, internationale humanitære formål samt forskning. Tabellen nedenfor viser hvor mange penge og hvor mange bevillinger der gik til hvert formål i 2024, samt den gennemsnitlige bevillingsstørrelse.

Sociale formål skiller sig ud i tabellen ovenfor. Det er det formål med klart flest enkeltbevillinger, 30.871 i alt i 2024, men den laveste gennemsnitlige bevilling på kun 98.000 kr. Til sammenligning er den gennemsnitlige bevilling til internationale humanitære formål mere end 20 gange så høj.

Det fortæller noget vigtigt om hvordan du bør indstille dine forventninger, hvis dit projekt har et socialt sigte: du er langt fra alene om at søge, og du skal derfor typisk regne med et mindre, konkret beløb frem for en stor engangsbevilling. Til gengæld er sandsynligheden for at komme igennem med en velskrevet, konkret ansøgning ofte bedre, netop fordi de mange puljer og legater på området er indrettet til mange små bevillinger frem for få store.

De samlede bevillinger toppede i 2023 med 34,3 mia. kr. og faldt derefter 13,7 procent til 29,6 mia. kr. i 2024. Faldet er reelt og ikke en statistisk artefakt: både bevilgede og udbetalte beløb faldt samme år.

Ser man på udviklingen over flere år, har fondenes bevillinger næsten fordoblet sig fra 16,7 mia. kr. i 2016 til toppen i 2023, men altså med et markant dyk i 2024. De frie, ikke øremærkede midler, altså penge du kan søge uden at skulle passe ind i et bestemt formål, har i samme periode ligget nogenlunde fladt mellem 1,2 og 2,2 mia. kr. om året og udgjorde i 2024 kun 4,7 procent af alle bevillinger. Med andre ord: under hver tyvende krone fra fondene er fri, resten er øremærket til et bestemt formål.

Da langt fra alle fondsmidler er tilgængelige for dig, er det vigtigste skridt at finde de fonde og puljer der faktisk retter sig mod din situation, i stedet for at søge blindt hos de mest kendte navne. Start i det små: kommunale puljer, lokale legater og foreningsstøtte har typisk færre ansøgere og en klar, afgrænset målgruppe.

Nogle konkrete eksempler fra fondsdatabasen viser bredden i hvad der reelt findes: DIF og DGI's foreningspulje støtter idrætsforeninger med op til 300.000 kr., Kulturpuljen hos Fredensborg Kommune går til foreninger og enkeltpersoner med kulturprojekter, og Lokal klimapulje hos Assens Kommune støtter lokalråd og foreninger der arbejder med klimaindsatser. Har du et forskningsprojekt inden for lingvistik eller filologi, findes der endda et navngivet legat som Martin Levys Mindelegat hos Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.