Fem fonde uddeler to tredjedele af alle fondskroner

En gennemgang af 522 danske fonde, der hver uddelte mindst 100.000 kr. i deres seneste regnskabsår (typisk 2025), viser et samlet beløb på 25,43 mia. kr. Tallene kommer fra fondenes egne årsrapporter, indberettet til CVR og Erhvervsstyrelsen, og dækker dermed 86 procent af det beløb, Danmarks Statistik opgør som fondenes bevilgede midler for 2024.

Danmarks Statistik melder selv, at private fonde bevilgede 27,5 mia. kr. til almennyttige formål i 2024, en stigning på 1,4 mia. kr. fra 2023, og at der blev udbetalt 24,2 mia. kr. i praksis. Erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 procent af de almennyttige bevillinger, samme andel som i tidligere år. Fondenes Videnscenter oplyser desuden, at deres medlemsfonde alene stod for ca. 80 procent af de samlede bevillinger i 2024, svarende til 22,9 af et samlet beløb på 29,6 mia. kr.

De to opgørelser måler ikke helt det samme (år, definition af bevilget mod udbetalt, og hvilke fonde der indgår), men de peger samme vej: fondsformuen i Danmark er stor, og langt størstedelen af den styres af et fåtal af store, erhvervsdrivende fonde.

Øverst på listen ligger fem fonde, der tilsammen stod for 67,5 procent af de 25,43 mia. kr. Det er ikke fem tilfældige navne: det er de fonde, der ejer eller er stiftet af nogle af Danmarks største virksomheder, og som derfor har en egenkapital der er markant større end resten af feltet.

Koncentrationen stopper ikke ved top 5. Tager man de 40 største fonde med, ejer de tilsammen 93,4 procent af pengene. Det betyder, at de resterende næsten 500 fonde på listen deler de sidste 6,6 procent. I den anden ende af skalaen står den nederste halvdel af de 522 fonde, over 260 fonde, for kun 0,52 procent af det samlede beløb.

Man kan udtrykke skævheden med et såkaldt Gini-tal, som bruges til at måle ulighed i en fordeling: 0 betyder at alle har lige meget, 1 betyder at én aktør har alt. For de 522 fonde ligger tallet på 0,953, hvilket er ekstremt højt sammenlignet med for eksempel indkomstfordelinger, hvor Gini typisk ligger mellem 0,25 og 0,45.

Praktisk betyder det: hvis du forestiller dig alle danske fondskroner liggende i én stor pulje, ligger langt størstedelen af den hos et lille antal navne, du sandsynligvis allerede kender fra virksomhedernes egne produkter og logoer.

Fra det ene år til det næste steg de 522 fondes samlede uddelinger med 15,1 procent. Det lyder som en solid fremgang for fondsdanmark, men billedet ændrer sig markant, hvis man tager Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden ud af regnestykket: så falder de resterende 519 fondes uddelinger med 2,8 procent.

Med andre ord er stort set hele væksten i den samlede fondsformue drevet af tre navne, og især Novo Nordisk Fonden, hvis uddelinger er steget kraftigt de seneste år i takt med selskabets indtjening. For de fleste andre fonde er billedet fladt eller let faldende.

Det er en pointe, det er værd at kende, hvis du følger med i overskrifter om 'fondsdanmark' generelt: et samlet vækst-tal kan dække over, at langt de fleste fonde reelt uddeler nogenlunde det samme som året før.

85,3 procent af de 25,43 mia. kr. kommer fra fonde, der har hjemsted i Region Hovedstaden. Det afspejler, at mange af de store erhvervsdrivende fonde historisk er stiftet omkring hovedstadens erhvervsliv, og at fondens juridiske hjemsted (og dermed CVR-adresse) ofte er hovedkontoret, ikke der hvor pengene rent faktisk bliver brugt.

Det er en vigtig skelnen: at en fond har hjemsted i København, betyder ikke, at pengene kun går til projekter i København. Flere af de store fonde, herunder Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden, har landsdækkende uddelinger og lokale puljer i hele landet. Hjemsted er altså ikke det samme som hvor modtagerne bor.

Hvis du er privatperson og overvejer at søge Novo Nordisk Fonden eller Carlsbergfondet direkte, er det værd at vide, at de store fonde primært uddeler til forskning, institutioner og store, veldefinerede projekter, sjældent til enkeltpersoner eller mindre foreningsaktiviteter. Den type støtte finder du i stedet i den lange hale af mindre fonde, legater og kommunale puljer, som samlet uddeler mange penge, selvom de hver især er små.

Er I en forening, kan I for eksempel se på DIF og DGI's foreningspulje, der uddeler op til 300.000 kr. til idrætsforeninger, eller kommunale puljer som Kulturpuljen i Fredensborg Kommune (op til 100.000 kr.) og Lokal klimapulje i Assens Kommune (op til 250.000 kr.). Er I lokalråd, foreninger, institutioner eller virksomheder i Hørsholm Kommune, findes der desuden Hørsholm Kommune Klimapulje med tilskud op til 15.000 kr.

Er du privatperson, findes der en lang række legater med et mere afgrænset formål. Martin Levys Mindelegat under Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet støtter for eksempel unge forskere inden for lingvistik eller filologi med op til 100.000 kr. Brødrene E., S. og A. Larsens Legat uddeler både et rejselegat til billedkunstnere og et julelegat til værdigt trængende i Rønne. Er du kronisk syg eller handicappet, findes der legater som Mindelegat for Maren Laura Hansen, Georg Henrik Hansen og Arne Hansen, administreret af Ret&Råd Odense. Og er du under uddannelse i eller fra Vejle, findes der mindre legater som Fru Helvig Christiansens Mindelegat.

Fælles for dem alle er, at de er langt lettere at komme i betragtning til end de fem store fonde, netop fordi de ikke drukner i tusindvis af ansøgninger fra hele landet.

Det korte svar på 'hvor søger jeg?' er sjældent 'hos de fem største'. En bedre tilgang er at starte i den brede fondsdatabase og filtrere efter dit formål, din geografi og om du søger som privatperson eller forening. Du kan se hele oversigten over Danmarks største fonde og deres uddelinger på fondsbarometeret, browse blandt alle fonde og puljer, eller bruge fondsradar.dk's gratis fondstjek til at få forslag til fonde, der matcher lige præcis din situation.