Fondenes gennemsigtighed: kun 14 af 30 storfonde viser hvem der får pengene

En fond kan være åben på flere forskellige måder, og det er ikke det samme hver gang. Nogle fonde offentliggør en fuld liste med både modtagerens navn, projektet og det konkrete beløb. Andre viser kun beløb i kategorier, kun et udvalg af cases uden beløb, eller slet ingen liste og nøjes med et samlet tal i årsrapporten.

Det betyder noget for dig som ansøger. Kan du se en fonds tidligere uddelinger, kan du vurdere hvor stort et beløb der er realistisk at søge om, hvilke typer projekter fonden faktisk har givet penge til, og om din egen forening eller sag minder om dem der tidligere har fået tilsagn. Uden den liste søger du i blinde.

Fondsradar-redaktionen har gennemgået 30 fonde: de 25 fonde der uddeler mest i Fondsradars database over danske fonde, samt 5 fonde med store selvoplyste sociale uddelinger. Hver fonds eget website er besøgt, og vi har set konkret efter om der findes en søgbar eller downloadbar liste over modtagere og beløb, og hvor mange år tilbage den dækker. Gennemgangen er foretaget 30. august 2026, og en fond er kun placeret i en kategori når vi selv har set indholdet, ikke ud fra hvad fonden generelt siger om sig selv.

Fire kategorier går igen: fuld liste med både modtager og beløb, liste med enten kun beløb eller kun modtagernavne, et udvalg af eksempler eller et samlet aggregat uden liste, og slet ingen offentliggjort liste. Resultatet: 14 fonde i den mest åbne kategori, 5 med en delvis liste, 8 med kun eksempler, 2 uden nogen liste, og 1 fond hvor vi ikke kunne finde nogen hjemmeside overhovedet.

Disse fonde har en offentlig liste hvor du kan se modtagerens navn og det konkrete beløb, og du kan derfor bruge listen til selv at researche hvad fonden typisk giver penge til. Novo Nordisk Fonden har den mest omfattende liste med over 9.000 poster tilbage til 1963. Carlsbergfondet og Lundbeckfonden har hver flere tusinde bevillinger med institution, beløb og år. Augustinus Fonden er den eneste af de 30 hvor tallene i listen kan afstemmes direkte mod fondens egne totaler i regnskabet, fordi listen selv indeholder delsummer.

Bemærk at en fuld liste ikke altid er komplet. Nordea-fonden har kun offentliggjort beløb til og med 2022, og udelader selv Løbspuljen og studielegater. A.P. Møller Fonden viser kun beløb for 22 udvalgte bevillinger i sit årsskrift, ud af 435 nye bevillinger i 2025, mens den fulde projektliste med 439 poster ikke har beløb. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond viser kun legater fra 100.000 kr og opefter, så mindre bevillinger mangler i listen.

En række fonde offentliggør enten kun beløb eller kun modtagernavne, aldrig begge dele sammen. Bikubenfonden har en bevillingsdatabase med knap 800 poster med titel, beløb og år, men databasens eget datafelt har ingen plads til modtagerens navn, kun en fri tekst hvor navnet nogle gange fremgår og andre gange ikke. Poul Due Jensens Fond har en donationsliste i sit årsskrift med modtagere og lokation, men uden beløb pr. donation. A.P. Møller Fonden viser omvendt 439 projekter, men uden beløb overhovedet.

For dig som ansøger betyder den slags lister mindre end en fuld liste, men de kan stadig fortælle noget om hvilke typer projekter og organisationer fonden plejer at støtte, selvom du ikke kan se beløbsstørrelsen.

Otte af de 30 fonde viser kun et udvalg af sager, eller et samlet tal for hele året uden nogen liste. Otto Mønsteds Fond skriver selv i sin årsberetning at over 850 individuelle bevillinger er anonyme, og viser kun beløb opdelt på kategorier. Claus Sørensens Fond kalder selv sin egen side for eksempler på uddeling, og de bevillinger fonden giver til stifterens efterkommere nævnes slet ikke på hjemmesiden. Elsass Fonden har et sitemap med knap 400 adresser uden nogen samlet liste, kun enkelte nyheder om udvalgte donationer.

To fonde, OJD Fonden og K G Fonden, har enten intet website eller kun en parkeringsside, og deres uddelinger kan udelukkende ses som et samlet tal i årsrapporten. En sidste fond i undersøgelsen, Købmand Niels Erik Munk Pedersen Fonden, har vi slet ikke kunnet finde nogen hjemmeside til.

Modsat de private fonde er kommunale puljer omfattet af offentlighedsloven, og en del kommuner beskriver selv i deres pulje-materiale hvem der tidligere har fået tilsagn, eller henviser til referater fra det udvalg der har fordelt pengene. Det gør ikke automatisk en kommunal pulje mere gavmild, men det gør det lettere for dig at se hvad der plejer at blive givet støtte til.

Et par eksempler fra Fondsradars database viser forskellen. Hørsholm Kommunes klimapulje støtter borgergrupper, foreninger, institutioner og virksomheder med op til 15.000 kr, og kommunen beskriver selv puljen og hvem den henvender sig til. Fredensborg Kommunes kulturpulje støtter foreninger, enkeltpersoner og kulturinstitutioner med op til 100.000 kr, mens Assens Kommunes lokale klimapulje går til lokalråd og lokale aktører med op til 250.000 kr. Alle tre er beskrevet direkte på kommunens egen side, i modsætning til de fleste private fondes tilbageholdte lister.

Også landsdækkende puljer kan være lettere at følge end en enkelt privat fond. DIF og DGI's foreningspulje støtter idrætsforeninger med op til 300.000 kr, og fordelingen af midlerne annonceres af idrætsorganisationerne selv, så du kan se hvilke typer projekter der plejer at gå igennem.

Uanset om fonden du søger er helt åben eller slet ikke viser en liste, ændrer det ikke på at du selv skal beskrive dit projekt eller din sags formål klart, og holde dig til det fonden faktisk skriver at den støtter. En åben liste er et redskab til at målrette din ansøgning bedre, ikke en garanti for at du får penge. Er du forening eller privatperson med en konkret sag, kan I bruge Fondsradars gratis fondstjek til at finde frem til fonde og puljer der matcher jeres formål, uanset hvor åbne de enkelte fonde er om deres tidligere uddelinger.