Frie fondsmidler: derfor er under hver tyvende krone ubunden

Frie fondsmidler er den del af en fonds uddelinger, der ikke er bundet til et bestemt projekt, en bestemt aktivitet eller en afgrænset gruppe modtagere. Det er med andre ord penge, fonden lægger ud, uden at stille krav om, hvad de konkret skal bruges til.

Danmarks Statistik opgør hvert år, hvordan landets fonde fordeler deres bevillinger på det, de kalder virkemidler, altså de metoder en fond bruger til at gennemføre sin indsats. Kategorierne er blandt andet anlæg, forskning, formidling, anskaffelser og erhvervelser samt en kategori der hedder ikke øremærkede midler. Det er den sidste kategori, der i praksis svarer til det, man i daglig tale kalder frie midler (Danmarks Statistik, statistikdokumentation for Fondes aktiviteter).

For dig som ansøger betyder det, at langt de fleste fonde og puljer forventer, at du kan beskrive et konkret formål: et projekt, en aktivitet, en udgift eller en persons situation, som pengene skal dække. En ansøgning der bare beder om penge generelt, uden et formål, bliver næsten aldrig imødekommet, uanset om du søger som privatperson eller på vegne af en forening.

I 2024 bevilgede danske fonde i alt 29,6 mia. kr. Heraf var kun 1.401 mio. kr., svarende til 4,7 procent, ikke øremærkede midler. De resterende 95,3 procent var bundet til konkrete virkemidler som forskning, anlæg og formidling.

Forskning står alene for den største enkeltpost med 10.860 mio. kr., mens den brede restkategori Andet dækker 9.803 mio. kr. Ikke øremærkede midler kommer ind på en fjerdeplads, langt under de øremærkede kategorier.

Ser man på udviklingen over ni år, har frie midler aldrig fyldt meget, men andelen toppede i 2019 og 2020 med omkring 11 procent og er siden faldet markant. I 2022 og 2023 lå den nede på 3,6 til 4,2 procent, før den steg lidt igen til 4,7 procent i 2024.

Faldet skal ses i sammenhæng med, at de samlede fondsbevillinger steg kraftigt i samme periode, fra knap 20 mia. kr. i 2020 til over 34 mia. kr. i 2023. Når de øremærkede kategorier, især forskning, vokser hurtigere end de frie midler, falder andelen af sig selv, selv om det absolutte beløb til frie midler ikke nødvendigvis falder tilsvarende meget.

Når en fond bliver oprettet, skrives dens formål ind i en fundats eller nogle vedtægter. Bestyrelsen er juridisk forpligtet til at uddele midlerne inden for det formål, og revisor og myndigheder følger med i, at pengene bruges dertil. Det gør det naturligt for de fleste fonde at binde uddelingerne til konkrete projekter, hvor det er let at dokumentere, at pengene er brugt rigtigt.

Mange af de største fonde har desuden en strategi, hvor de aktivt investerer i bestemte områder, typisk forskning, kultur eller sundhed, i stedet for bare at dele penge ud. Det er en af grundene til, at forskning alene står for over en tredjedel af alle virkemidler. Læs mere om, hvordan du finder frem til en fonds konkrete formål, i guiden om at læse en fonds fundats.

For dig som ansøger er konsekvensen den samme, uanset om du søger privat eller på vegne af en forening: jo mere præcist dit projekt eller din situation matcher fondens formål, jo større er chancen for et ja.

Da kun hver tyvende fondskrone er fri, giver det sjældent mening at lede efter en pulje, du kan søge uden formål. De ikke øremærkede midler, Danmarks Statistik måler, er som regel en fonds egen strategiske reserve, som bestyrelsen selv beslutter at bruge, og ikke noget der bliver slået op som en ansøgningsmulighed for offentligheden.

Det du i stedet skal gøre, er at finde de fonde og puljer hvis formål og målgruppe passer til dig eller din forening, og derefter skrive en ansøgning der tydeligt beskriver, hvad pengene skal gå til. Jo tættere din beskrivelse ligger på fondens eget formål, jo mere sandsynligt er det, at din ansøgning bliver læst som relevant. Se guiden om hvordan man skriver en god fondsansøgning for en konkret opskrift.

For foreninger betyder det samme princip, at I skal beskrive en aktivitet, et arrangement eller et konkret indkøb, ikke bare et generelt behov for driftsmidler. Mange kommunale puljer og idrætspuljer er netop indrettet sådan, at de dækker en afgrænset udgift, fremfor at give jer et frit tilskud til foreningens daglige drift.

Selv om reelt frie midler er sjældne, findes der fonde og puljer med en forholdsvis bred formålskreds, hvor flere typer ansøgninger kan komme i betragtning. Her er nogle konkrete eksempler.

Det Saxildske Familiefond støtter flere forskellige formål på samme tid, blandt andet uddannelse, etablering af virksomhed, sygdom og kultur, hvilket gør den relevant for en bredere gruppe ansøgere end en fond med ét snævert formål.

Kulturpuljen fra Fredensborg Kommune retter sig mod en bred kreds af ansøgere, fra enkeltpersoner og foreninger til selvorganiserede grupper og landsdækkende organisationer, så længe aktiviteten har et kulturelt sigte.

DIF og DGI's foreningspulje støtter idrætsforeninger bredt, med beløb op til 300.000 kr. pr. bevilling, og dækker dermed mange forskellige typer af projekter inden for idrætten.

Assens Kommunes lokale klimapulje henvender sig til lokalråd og de foreninger, skoler og borgere de samarbejder med, og dækker klimaprojekter i en bred forstand snarere end ét bestemt tiltag.

Da langt de fleste penge er øremærkede, er det vigtigste, du kan gøre, at bruge tid på at finde de fonde hvor jeres formål rent faktisk passer, i stedet for at lede efter frie midler der stort set ikke findes som en søgbar mulighed.